Lizette Risgaard, tidligere formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), får nu kritik efter at have kaldt sin undskyldning i en MeToo-sag for en fejl. Risgaard undskyldte oprindeligt for upassende adfærd i en sag, der i 2023 fik stor mediebevågenhed og førte til hendes afgang. I sin nye bog, Min version, fastholder hun dog retten til sin egen fortælling om hændelserne og sætter spørgsmålstegn ved MeToo-principperne om, at det altid er den krænkede, der definerer en grænseoverskridelse.
Fra undskyldning til selvransagelse
Da sagerne kom frem, valgte Lizette Risgaard at undskylde for sin adfærd, som hun erkendte havde været “uprofessionel”. “Jeg har handlet uprofessionelt som leder og været ubevidst om min egen magt,” udtalte Risgaard dengang. Undskyldningen kom på baggrund af en trepartsforhandling fra 2022, hvor det blev fastslået, at krænkelsesdefinitionen altid ligger hos den krænkede part.
I Min version, der udkom i går, beskriver Risgaard sin egen oplevelse af sagen, der endte med at koste hende formandsposten. Hun udtrykker frustration over, hvordan sagen udviklede sig, og understreger, at undskyldningen mest af alt blev givet for at holde sammen på FH.
“Det var et helt forfærdeligt forløb... Jeg stod på skafottet, og derfor er det vigtigt for mig at skrive Min version, hvor nuancer kommer med,” siger hun til P1 Morgen. Risgaard forklarer, at hendes hensigt aldrig var at krænke nogen, og at hun undskyldte for at bevare ro i FH under presset.
Advokatundersøgelsen: Uønskede berøringer og krænkelser
Ifølge en advokatundersøgelse fra Kromann Reumert blev der gennemgået 25 episoder, hvoraf fem involverede fysiske berøringer. Tre af disse blev vurderet som værende uønskede og med seksuelle undertoner. Det førte til, at den daværende fungerende formand for FH konkluderede, at Risgaard havde opført sig upassende.
Samtidig valgte FH kun at offentliggøre et resumé af advokatundersøgelsen, hvilket siden har givet anledning til spørgsmål om gennemsigtighed i sagen. Risgaard understreger dog, at hun aldrig har haft til hensigt at udvise grænseoverskridende adfærd og fastholder, at hun ikke har udnyttet sin magtposition, skriver DR.
MeToo-konsulent: "Manglende bevidsthed om magt"
Mille Mortensen, en MeToo-forsker og konsulent, kritiserer Risgaards udtalelser og påpeger, at det er den krænkede parts oplevelse, der ifølge arbejdsmiljølovgivningen er afgørende – ikke krænkeren. Mortensen mener, at Risgaard mangler forståelse for den magt, hun som formand havde over sine medarbejdere, og hvordan magtforholdet kunne påvirke deres oplevelse af adfærden.
“Intentionerne bag adfærden er underordnet. Definitionsretten ligger hos den krænkede,” udtaler Mortensen. Hun påpeger, at det er essentielt for ledere på topposter at være bevidste om deres magt, især når det gælder medarbejdere i underordnede positioner. At Risgaard kalder en af sagerne for “helt på månen” viser, ifølge Mortensen, en manglende forståelse for dette ansvar.
Risgaard forsvarer sin ret til egen version
Lizette Risgaard står dog fast på, at hun ikke har brugt sin magt til at “sparke nedad” og understreger, at hun har ret til at ytre sin egen version af hændelserne. Hun erkender, at de involverede personer har ret til at føle sig krænkede, men mener, at hun også har ret til at forsvare sig, især når visse sager ifølge hende blev tilbagevist i advokatundersøgelsen.
Risgaard opfordrer desuden til at gennemgå retstilstanden i lignende sager, hvor Arbejdstilsynet ikke er inddraget, og efterlyser en bedre balance mellem lederes ansvar og medarbejderes følelser af krænkelse.
