Hunde-røvere sprøjter ammoniak i øjnene på ofre

27/10/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Privatfoto
Hvalpenes mor sørger efter hendes tre små er blevet stjålet.

Mest læste i dag

Tre designerhvalpe er blevet stjålet efter maskerede mænd brød ind i hundeejernes hjem og angreb ejeren og hendes mor. Det skriver The Sun. 

De tre bøller sprøjtede et stof af ammoniak i Sally Knight-Buxtons øjne og slog hende i ansigtet. Derefter væltede de Sally Knight-Buxtons 62-årige mor ned på gulvet og stak af med tre de engelske bulldog-hvalpe, der hedder Prince, Meathead og Queenie

Hundene er tusindvis af Euro værd på det sorte marked, fortæller The Sun. 

Foto: Privatfoto

 

Kaster væske i øjnene

Hun fortæller, at røverne slog til kort før klokken 23 en fredag aften. 

”Mændene brød i stuen og kastede en væske i øjnene på os. Mit syn blev helt sløret, og tårerne strømmede ned over kinderne," udtaler Sally, inden hun fortsætter: 

”Jeg kunne ikke se noget, men jeg kunne høre det hele. Det eneste, jeg var bekymret for, var, at mine børn sov ovenpå. ”

Foto: Privatfoto

Hun tilføjer desuden, at hendes tre børn i alderen ni, syv og fem år var som forstenede under røveriet. 

Bella spiser ikke

Sally havde planer om at sælge de tre hvalpe, men salget var endnu ikke offentliggjort, så hvor røverne har fået oplysninger om de tre hunde fra, ved hun ikke. 

Udover Sally, hendes tre børn og hendes mor er er der en, som tabet af de tre små er gået endnu hårdere ud over. Nemlig deres mor Bella. 

”Hun spiser ikke, og hun leder efter sine babyer. Jeg håber bare, at vi får Bellas babyer hjem igen.”

Foto: Privatfoto

 

 

Anbefalet til dig