Go’Morgen Danmark har haft en lang liste af populære, imødekommende værter igennem årene. Og når én forlader programmet, skal en ligeså god erstatning findes.
Men nu kan TV 2 offentliggøre en glædelig nyhed på deres Instagram-profil.
Steen Langeberg vil nemlig fra fredag morgen være tilbage på sendefladen for TV2-programmet.
Langeberg tog en midlertidig pause fra Go’Morgen Danmark, da han for tre måneder siden gik på barsel med familiens tredje barn.
Og nu vender den populære vært tilbage, til mange seeres glæde.
“Steen? Du skal tidlig i seng i aften” siger en drillende Louise Wolff direkte ind i kameraet.