Hvad er Hendes Majestæt Dronningens yndlingsfarve? Nu kan du stille spørgsmål direkte til dronningen.

02/03/2020

Kathrine Frich Lindstrøm

Foto: Shutterstock
I anledningen af dronningens fødselsdag bliver det muligt for den menige dansker at stille spørgsmål direkte til majestæten

Mest læste i dag

Dronning Margrethe fylder 80 år den 16. april 2020 og i den andledning har dronningen givet danskere fra hele landet mulighed for at stille hende lige det spørgsmål de godt kunne tænke sig. 

Det skriver dr.dk 

Her på redaktionen kunne vi godt tænke os at spørge Majestæten, hvilket job hun gerne ville have, hvis ikke hun skulle være Dronning? 

Sådan stiller du dit spørgsmål

Kunne du godt tænke dig, at være en af dem der får denne historiske mulighed for at møde dronningen og stille lige præcis dit spørgsmål, så skal du sende dit spørgsmål ind til DR, 

For at deltage skal man sende dit spørgsmål i en mail til dronning@dr.dk.

Udover spørgsmålet samt begrundelsen for spørgsmålet må du meget gerne skrive et par ord om dig selv, dit mobilnummer samt hvor i landet du bor. 

Events op til fødselsdagen

Mærkedagen vil blive markeret ved flere programpunkter i løbet af året, en fuld eventkalender kan ses på kongehuset.dk

Den 2. april åbnes udstillingen "Dronningens ansigter" på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg slot. Dronningen deltager selvi åbningen. I udstillingen vises film, dragter og scenografiske elementer samt en lang række portrætter.

Den 3. april holder Dronningen pressemøde i Havesalen på Fredensborg Slot.

Den 14. april kører Dronningen i karet fra Amalienborg til Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor Majestæten sammen med den kongelige familie og inviterede gæster vil overvære en gallaforestilling, der transmitteres på DR1.

Den 15. april fejrer børn fra Danmarks kommuner om formiddagen Dronningen på Christiansborg Slot. Arrangementet er de danske kommuners fødselsdagsgave til Danmarks Dronning.

Den 15. april er Dronningen om aftenen vært ved et gallataffel på Christiansborg Slot. Til middagen vil der i samarbejde med TV2 være sammensat et varieret underholdningsprogram.  

D. 16. April

På Dronningens fødselsdag, den 16. april, vækkes Majestæten med morgensang og viser sig fra et vindue på Fredensborg Slot.

På Dronningens fødselsdag, den 16. april, træder Dronningen og den kongelige familie ud på balkonen på Christian IX’s Palæ, Amalienborg, kl. 12.00. Den Kongelige Livgarde gennemfører vagtskifte på Amalienborg Slotsplads forinden.

Den 16. april kører Dronningen i karet gennem byens gader til Københavns Rådhus, hvor der vil være taler og underholdning, og hvor Majestæten vil vise sig på rådhusets balkon.

Den 16. april er Dronningen vært ved en privat middag på Fredensborg Slot i anledning af fødselsdagen med deltagelse af den kongelige familie og gæster fra ind- og udland.

Efter fødselsdagen

Den 25. april fejrer Tivoli Dronningen med en balletgalla i Tivolis Koncertsal. Senere er der middag på Restaurant Nimb for særligt indbudte, og aftenen sluttes af med festfyrværkeri.

5.-6. JUNI - SOMMERTOGT TIL AARHUS KOMMUNE

Den 5.-6. juni gennemfører Dronningen sommertogt med Kongeskibet Dannebrog med besøg i Aarhus Kommune som led i fødselsdagsfejringen

Anbefalet til dig