Hvad skal det nye plejehjem ved Krebsestien i Esbjerg hedde?

Nyheder
Hvad skal det nye plejehjem hedde? Foto: Esbjerg kommune
Esbjerg Kommune udskriver en navnekonkurrence og inviterer alle borgere til at komme med forslag til et navn til det nye plejehjem, som bygges ved Krebsestien i Esbjerg.

Lige nu læser andre også

Grunden er gjort klar, og snart tages det første spadestik til byggeriet af fremtidens plejehjem ved Krebsestien i Esbjerg. Men hvad skal plejehjemmet hedde?

Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune udskriver en navnekonkurrence og inviterer alle borgere til at komme med forslag til et navn til det nye plejehjem, som bliver en del af en ny, seniorvenlig bydel ved Krebsestien i Esbjerg. Vinderen af navnekonkurrencen får et gavekort til Esbjerg City på 750 kr.

"Vi glæder os til, at det nye plejehjem ved Krebsestien tager form, og vil gerne allerede nu involvere kommunens borgere i at finde et godt navn til plejehjemmet, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget", Olfert Krog.

Plejehjemmet ved Krebsestien vil efter planerne stå klar til brug i efteråret 2021.

Sådan deltager du i konkurrencen

Har du et forslag til et navn til plejehjemmet ved Krebsestien? Indsend dit forslag senest fredag den 31. januar 2020 via hjemmesiden: Esbjerg.dk/seniorby eller ved at kommentere opslaget om navnekonkurrencen på kommunens Facebook-side.

Sundhed & Omsorgsudvalget gennemgår alle indkomne navneforslag og udpeger en vinder på deres møde den 17. februar 2020. Vinderen får besked efter mødet.

 

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig