Hvad skal I lave i børnenes vinterferie?

Nyheder
Hvad skal I lave i uge syv?
I vinterferien har dit barn mulighed for at prøve kræfter med alt fra bueskydning og e-sport til kurser i smykker og cupcakes. Gå ind på www.vejle.dk/feriepas og tilmeld dit barn inden den 5. februar kl. 10.00.

Lige nu læser andre også

De fleste kender nok bueskydning fra gamle Hollywoodfilm og tegneserier. Men vidste du, at Danmark rent faktisk har nogle af verdens allerbedste bueskytter? Nu har dit barn mulighed for at prøve kræfter med bue og pil, når Vejle Bueskyttelaug slår dørene op i børnenes vinterferie i uge syv.

Hvis dit barn er mere til heste og ponyer, så er ridning i vinterferien helt sikkert lykken. Her er plads til alle, uanset om dit barn har redet før eller ej. Alle børn får en pony, som passer til dem, og de får lov til at prøve kræfter med spring, striglekonkurrence og meget mere.

Eller hvad med at kaste sig ud i de populære amerikanske cupcakes? På dette kursus lærer dit barn at bage de lækreste cupcakes og bagefter pynte dem med en hjemmelavet fondant og smørcreme præcis ligesom i Den store bagedyst på tv.

Der er også mulighed for at prøve kræfter med e-sport, smykker, tegne-male-kurser, skøjteskole, pizzabagning og meget mere. Listen er lang over aktiviteter i hele Vejle Kommune, og de finder alle sted i skolernes vinterferie i uge syv. Nogle af aktiviteterne er gratis og andre koster et mindre beløb - det vigtigste er, at du husker at tilmelde dit barn inden onsdag den 5. februar kl. 10.00.

Der åbnes for tilmeldinger den 22. januar kl. 10.

Det er Kultur- og Fritidsforvaltningen i Vejle Kommune, der i samarbejde med foreninger, virksomheder, institutioner og enkeltpersoner arrangerer aktiviteterne i hele vinterferien.

 

 

Anbefalet til dig