Hver 3. dansker står til skattesmæk i marts: Sådan undgå du det

Af: Thea Andersen

|

06/11/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Ifølge tal fra Skatteguiden har mange svært ved at indberette korrekt, og lige nu står ca. hver tredje til et skattesmæk, når årsopgørelsen udkommer.

Lige nu læser andre også

Snart kan alle danskere tjekke deres forskudsopgørelse for næste år, og når man alligevel er inde og tjekke forskudsopgørelsen for 2024, kan man med fordel også tage et kig på i år.

Man kan nemlig stadig nå at lave tilpasninger for 2023, så man undgår et skattesmæk i marts, når årsopgørelsen for dette år bliver offentliggjort. Og der kan være penge at spare.

Det skriver Skatteguiden i en pressemeddelelse.

Hvis du sørger for at få justeret din forskudsopgørelse 2023 i tide, og derved fjerner sit potentielle skattesmæk, så kommer du også til at spare renteudgifter, der vil løbe på skattesmækket fra den 1. januar 2024 og frem til du betaler det.

Rigtig mange danskere bøvler med at tilrette forskudsopgørelsen korrekt.

Ifølge tal fra Skatteguiden estimeres det, at knap hver tredje dansker (28 procent) står til et skattesmæk til marts måned for skatteåret 2023.

Disse tal kan stadig ændre sig i både positiv eller negativ retning, da danskerne stadig har mulighed for at optimere skatten for i år, både før årsskiftet via forskudsopgørelsen, og efter året når de endelige fradrag såsom befordringsfradrag og servicefradrag indberettes.

Hertil nævner Kristoffer S. Olesen, skatteekspert hos Skatteguiden, at ens personlige skatteforhold er meget individuelle, og nogle aldersgrupper er mere ramte af skattesmæk end andre.

Ifølge Skatteguidens tal er det særligt den ældre befolkningsgruppe, der står til et skattesmæk, hvorimod det står bedst til for de 30-39 årige.

Anbefalet til dig