At den usikre tid under covid19-pandemien har betydet store ændringer for mange danskere kommer næppe som en overraskelse for mange. Men at hver femte dansker ligefrem har fået det dårligere, det bakkes desværre op af store stigninger i angst- og depressionssager. Det oplyser Gjensidige i en pressemeddelelse.
Det er især de unge, der har fået det dårligere. Undersøgelsen viser nemlig, at det især er de 18 til 29-årige, der svarer ja til, at deres mentale helbred har undergået en negativ udvikling det seneste år, faktisk helt hver tredje.
Det står i skærende kontrast til de ældre aldersgrupper, hvor det blot er niende over 60, der svarer, at de har fået det dårligere.
En af de mest effektive måder, man kan undgå at en stresssygdom udvikler sig til angst eller depression, er ved at få hjælp så hurtigt som muligt. For lader man de negative symptomer får for godt fat i ens sind, så risikerer man, at det kun udvikler sig i en negativ retning.
Det er både hurtigere og lettere at blive løftet ud af et mildt forløb, end hvis man først er havnet i et af de tunge forløb, der desværre er flere og flere af.
”Selv om vi genåbner samfundet og fjerner restriktioner, er det stadig langt fra hverdag for alle. Derfor er det helt centralt, at vi stadig tager os så godt som muligt af dem, der har brug for hjælp. Det må ikke være tabu at gå til psykolog, og hvis man mærker, at det gør ondt i livet, skal man ikke tøve med at gå til lægen, for så er der ofte kort til at man kan få hjælp til lige præcis dét, man har problemer med,” siger Louise Brix, fagchef for Sundhed i Gjensidige.
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup blandt 1543 repræsentativt udvalgte danskere for Gjensidige i november/december 2021.