”Du er så kræsen, skat!”
Sådan lyder det åbenbart hen over middagsbordet i rigtig mange danske hjem, viser unikke tal fra ny rapport, som Arla Fonden står bag. 1.000 børn og unge er blevet spurgt ind til deres tanker om, følelser og erfaringer med mad. Det er første gang nogensinde, at så mange børn og unge svarer på spørgsmål om mad og madvaner.
Og rapporten viser, at 25 procent af børnene vurderer, at de er kræsne, mens hele 55 procent er blevet kaldt for kræsne. Og det er rigtig uheldigt.
”Når du bliver kaldt kræsen, bliver du sat i bås. Og så kan du komme til at opføre dig som en kræsen person, selvom du egentlig er nysgerrig og åben. Det fremgår ikke, hvor ofte børnene bliver kaldt kræsne, men den slags virker jo selvforstærkende,” siger Annemarie Olsen, der er lektor i sensorik og forbrugervidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i børns spisevaner.
Når rapporten ovenikøbet viser, at 82 procent af danske børn godt kan lide sund mad, så er det en uheldig udvikling, hvis de bliver kaldt kræsne uden at være det.
”Vi skal væk fra at bruge det ord. Kræsen. Det modarbejder det, som vi gerne vil – nemlig at få vores børn til at smage på maden, så de kan spise mere alsidigt,” siger Annemarie Olsen.
Madmod skaber sundhed
For børnene vil gerne smage på nye ting. Det svarer 85 procent af børnene, og 62 procent af dem kunne også lide, hvad de smagte. Det er altså i høj grad de voksne, forældrene, der skal ændre vaner og adfærd, for de skal lære deres børn at være madmodige.
”Jeg er faktisk lidt rystet over, at så mange børn bliver kaldt kræsne af deres forældre”, siger Sanne Vinther.
For det er ikke, hvad hun oplever. Hun er direktør for Arla Fonden, som de seneste fem år har haft 9.000 børn på madlejrskole. Her er eleverne oftest åbne og nysgerrige.
”Den åbenhed og den madmod er vigtig, fordi det har en enorm betydning for børnene og de unge på lang sigt. Børn, der er madmodige og smager på mere, spiser generelt mere varieret og har dermed større sandsynlighed for at komme til at spise sundt resten af livet,” forklarer Sanne Vinther.
Tallene stammer fra rapporten Børn, Unge og Mad 2020. Det er en ny, årlig tilbagevendende analyse, der skal være med til at fremme Arla Fondens formål. At fremme almen maddannelse, bedre madvaner og en sund livsstil blandt børn og unge. Rapporten offentliggøres onsdag 26. februar.
Unik adgang til de unge
Arla Fonden driver to MADlejrskoler og har via de godt 3.000 danske skoleelever der hvert år besøger de to madlejre, en helt unik adgang til en gruppe, som ellers kan være svære at få i tale.
Ved at spørge ind til madlavning, madmod, måltidssituation i hjemmet og klimatænkning i madlavning, fås et helt enestående billede af de unge tanker, følelser og erfaringer med mad. Den adgang til at give børn og unge en stemme findes ingen steder i dag.
”Vi vil gerne bruge den viden til at skabe værdi for de unge, familier, skoler, forskere og øvrige stakeholdere på området. Det vil give inspiration til indsatsen for at fremme almen maddannelse og sundere og mere bæredygtige madvaner blandt børn og unge,” siger Sanne Vinther.
Samtidig med de 1.000 børn, spørges også et bredt udvalg af forældre om deres tanker om de samme områder. Alt i alt et materiale, som ikke har været tilgængeligt før, og som giver et enestående indblik.
