Hvidvasksag koster Danske Bank flere milliarder

Af: Thea Andersen

|

02/02/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvidvasksagen har kostet Danske Bank dyrt.

Lige nu læser andre også

Danske Bank modtog en milliardbøde i hvidvasksag, der nu giver banken et underskud på 5,1 millarder kroner.

Det viser bankens netop offentliggjorte årsregnskab for 2022 ifølge DR.

"Årets resultat er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Det er dog en konsekvens af afslutningen på Estlandsagen, som markerer et vigtigt vendepunkt for Danske Bank," siger Carsten Egeriis, direktør i Danske Bank i en pressemeddelelse.

Som følge af hvidvasksagen i en estisk filial indgik Danske Bank et forlig, der samlet handler om lidt over 15 milliarder kroner, skriver DR.

Indtægterne i 2022 endte på 41.2 milliarder kroner mod 42.6 milliarder kroner i 2021.

Anbefalet til dig