Hvornår kan vi forvente sne? DMI har opdateret månedsprognosen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvornår kan vi forvente sne?

Lige nu læser andre også

Efteråret har for alvor gjort sit indtog i Danmark, og de kommende uger byder på et blandet vejrbillede.

Selvom vi kan forvente perioder med regn og skyer, vil der også være glimt af sol og mere behagelige temperaturer.

DMI peger i deres netop opdaterede månedsprognose på, at især uge 41 og 42 byder på skiftende vejrforhold med mulighed for lokale forskelle i både temperatur og nedbør.

Byger og lave temperaturer

I uge 41, der starter den 7. oktober, vil højtryk øst for Danmark og lavtryk vest for landet føre til ustadigt vejr.

Lavtrykkene trækker regnbyger ind fra vest, og vi kan forvente en uge præget af skyer og nedbør, som vil ligge lidt over det sædvanlige for årstiden.

Temperaturerne vil også variere med dagtemperaturer mellem 11 og 17 grader, mens nattemperaturerne typisk vil ligge mellem 5 og 11 grader.

Der er dog chancer for lidt varmere vejr i starten af ugen, især når vinden blæser fra syd.

Efterårsferien

Efterårsferien, som ligger i uge 42, indledes med lidt lunere vejr, men det vil ændre sig i løbet af ugen.

Dog skal udendørsaktiviteter ikke udelukkes, da der vil være perioder med sol i skolernes ferie.

Dagtemperaturerne forventes at ligge mellem 9 og 15 grader, mens nattetemperaturerne falder til mellem 3 og 12 grader.

Den første weekend i efterårsferien kan dog byde på en lun start, inden mere køligt og blandet vejr tager over.

Mere stabilt vejr

I uge 43, som er oktobers sidste uge, er der tegn på, at vejret bliver mere stabilt, da lavtrykkene svækkes og bevæger sig mod øst. Vi kan dog stadig forvente perioder med regn og køligere luft fra nord.

Prognoserne er stadig usikre, men der er en tendens til stigende tryk, hvilket kan give mere stabilt vejr med solstrejf.

Temperaturen forventes at ligge mellem 7 og 15 grader om dagen og 3 til 12 grader om natten.

Sne?

Det står dermed klart, at sneen ikke venter lige om hjørnet, og ifølge DMI forventes sæsonens første sne da også først at lande i november.

"Enkelte analogier indikerer, at der efterhånden kan bygge op et højtryk mellem Grønland og Skandinavien, hvilket i så fald kan sende kold luft ned til Danmark i slutningen af måneden med nattefrost og måske de første snebyger," skriver DMI om november måned i sæsonprognosen.

Om vi får sne i november - eller først i december - vil tiden vise.

Anbefalet til dig