Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester hvert år varslingskanalerne den første onsdag i maj klokken 12.00.
Men i år får du også en testadvarsel via S!RENEN på din mobiltelefon.Det oplyste Rigspolitiet i en pressemeddelelse i går.
“Vi tester varslingskanalerne for at sikre, at de virker, som de skal, og at folk er trygge ved dem. Det er første gang nogensinde, at vi tester S!RENEN. Vi bestræber os på at komme så bredt ud som muligt med information om testen, så vi ikke skaber unødig bekymring, når mobiltelefonerne begynder at larme”, siger direktør i Beredskabsstyrelsen, Laila Reenberg.
S!RENEN skal være en ny måde, hvorpå politiet kan advare borgerne om for eksempel kraftig røgudvikling eller andre akutte situationer.
Der er dog ingen grund til at at bekymre sig i dag kl.12:00, da det blot er en test af systemet. Ligesom den "almindelige" sirene, som lyder første onsdag i maj hvert år kl.12.
Kan virke voldsomt
Selvom det blot er en test, så kan lyden virke skræmmende - især hos børn, ældre, folk der lider af PTSD og andre udsatte grupper. Det mener Laila Reenberg.
Hun opfordrer samtidigt folk til, at tage en snak med de ældre borgere, som måske ikke kender til testen kl. 12. Det skriver SE og HØR.
"Vi har informeret så bredt, vi overhovedet kan. Det er vigtigt, at alle er klar over, at det er en test," siger hun.
Men som sagt: ingen grund til bekymring- det er blot en test.