Der er i dag klare retningslinjer for, hvad fødevarer skal vise på etiketten og hvad de må indeholde.
Sådan har det dog ikke altid været, for retningslinjerne er kommet i takt med, at man er blevet klogere på området.
Men det betyder ikke, at der i udlandet er samme retningslinjer som herhjemme - selv ikke i lande der ligger et stenkast fra de danske grænser.
Siden 2004 er brug af industrielt fremstillet transfedtsyrer ifølge Sundhed.dk. reguleret i Danmark og må nu udgøre højest 2 % i olie og fedt. Lovgivningen gælder både danskproducerede og importerede fødevarer.
Tidligere kunne tranfedtsyrer udgøre op til 60 % af fedtindholdet i madvaren.
I andre lande som Polen forbliver de dog en del af den daglige kost for mange.
Øger risiko for hjerte-kar-sygdomme
Tilbage i 1993 blev en dansk undersøgelse offentliggjort, som påviste en direkte sammenhæng mellem transfedtsyrer og en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Sådan skriver zielony.
Som konsekvens heraf indførte Sundhedsstyrelsen i 2003 et forbud mod brugen af transfedt i fødevarer, gældende fra 2004.
De skadelige fedtstoffer findes ofte i forarbejdede fødevarer som friturestegt mad (pommes frites, paneret kylling), bagværk (kager, donuts), frosne og færdiglavede retter, samt slik og snacks (chokolade, chips, mikroovnspopcorn).
Desuden er margarine og hydrogenerede vegetabilske fedtstoffer store kilder til transfedt.
Faren ved transfedt ligger i deres evne til at hæve niveauet af "dårligt" kolesterol (LDL) i blodet, mens de samtidig sænker niveauet af "godt" kolesterol (HDL).
Det skaber en skadelig ubalance, der kan føre til alvorlige helbredsproblemer som åreforkalkning og hjertesygdomme. Derudover forårsager transfedt betændelse i blodkarrene og øger risikoen for insulinresistens, hvilket kan udvikle sig til type 2-diabetes.
Selvom Danmark har taget skridt til at beskytte befolkningen mod disse farer, er der stadig mange steder i verden, hvor folk udsættes for de sundhedsskadelige virkninger af transfedt på daglig basis.
