I denne uge får 40.000 danskere vigtig besked

28/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

Selv i en corona-tid bør man tale med sine børn om faren ved ild, advarer Beredskabsstyrelsen. Foto: Shutterstock
I denne uge deles en vigtig besked i hele landet.

Mest læste i dag

Har du styr på, hvordan man undgår brand i hjemmet? Har dine børn? Det spørgsmål er altid aktuelt. I denne uge er det dog planen, at der skal gøres noget ved det. En indsats fra Beredskabsstyrelsen og Trygfonden skal sikre, at Danmark bliver et mere brandsikkert land, oplyses det i en pressemeddelelse. 

Det skal ske ved, at 40.000 skoleelever i denne uge skal lære om brandforebyggelse. Målet er, at børn og unge vokser op og bliver brandsikre voksne.

Mener det er helt oplagt

Hvert år i uge 40 sætter Beredskabsstyrelsen og TrygFonden fokus på brandforebyggelse og tilbyder gratis undervisningsmaterialer til landets skoler. Over 500 skoler har bestilt materialer, så mere end 40.000 elever i 0.-1. klasse og 4.-5. klasse kan lære om, hvordan man undgår brand, og hvad man skal gøre, hvis der opstår brand.

I år er materialerne til 0.-1. klasse blevet opdateret. De indeholder nu bl.a. en klasseplakat med gode brandråd og en tjekliste, man kan tage udgangspunkt i til en snak om brandforebyggelse med familien.

"Folkeskolen er stedet, hvor vi danner et fælles fundament for livet, og derfor er det også helt oplagt at sætte brandsikkerhed på skoleskemaet. Ild kan hurtigt komme ud af kontrol, og det er afgørende, at vi alle ved, hvad vi skal gøre, hvis det brænder. Det gælder ikke mindst børnene," siger forsvarsminister Trine Bramsen.

"Ild kan udvikle sig til en farlig brand hurtigere, end man aner, og derfor er det vigtigt at kunne handle. Børn skal især tænke på at redde sig selv og få skaffet hjælp fra voksne og gerne ringe 1-1-2. Hvis børn får en god forståelse for brandfare og -forebyggelse kan vi mindske risikoen for, at de kommer til skade ved brand og samtidig klæde dem på til at blive brandsikre voksne," siger programchef i TrygFonden René Højer.

Dette bør familien tale om

  • Hvorfor man skal redde sig selv først
  • At man skal sige det til en voksen, hvis det brænder, så de kan ringe til brandvæsenet
  • At børn også kan ringe 1-1-2
  • At brandvæsenet altid er parat til at hjælpe

Gode råd til hjemmet

  • Test jævnligt, at dine røgalarmer virker
  • Gå aldrig fra levende lys – den, der tænder, slukker
  • Bliv i køkkenet, når du laver mad på komfuret, og læg ikke ting på komfuret
  • Tal med familien om, hvordan I kommer sikkert ud, hvis det brænder
  • Ring 1-1-2, hvis det brænder – brandvæsnet vil altid hjælpe

 

Anbefalet til dig