Nyheder24.dk
Forside Nyheder I familie med Søren Malling: Landsholdsstjerne medvirkede i DR-serien ‘Borgen’

I familie med Søren Malling: Landsholdsstjerne medvirkede i DR-serien ‘Borgen’

I familie med Søren Malling: Landsholdsstjerne medvirkede i DR-serien ‘Borgen’
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis han en dag bliver træt af EM-turneringer og flotte mål, kan han falde tilbage på sin karriere inden for skuespil.

Lige nu læser andre

Bolden ruller i øjeblikket på de tyske fodboldstadions, hvor sommerens EM-slutrunde løber af stablen.

Status quo for det danske landshold er to kampe spillet, begge med et 1-1 resultat til følge.

Tirsdag venter en afgørende gruppekampkamp mod Serbien, og det er med en helt åben gruppe, hvor Danmark kan ende som alt fra nummer 1 til 4.

Den danske midtbanemand Morten Hjulmand er en af de spillere, der er kommet godt fra land i turneringen, med to solide præstationer og sågar en flot scoring mod England.

Læs også

Ude i stuerne sidder måske nogle skarpe seere, der synes at have set noget genekendeligt over den blonde spiller med nummer 21.

Og det er faktisk ikke uden grund.

Morten Hjulmands første møde med offentligheden skete nemlig slet ikke på en fodboldbane, men derimod på skærmen i en af Danmarks mest populære tv-serier.

For 11 år siden spillede Morten Hjulmand rollen som Mikkel, søn af Søren Mallings karakter Torben Friis, i den populære DR-serie ‘Borgen’. Denne oplysning blev fremhævet af en opmærksom bruger på det sociale medie X, og den har siden vakt stor interesse.

Du kan se opslaget her: 

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Morten Hjulmand medvirkede i et enkelt afsnit af seriens tredje sæson. Her portrætterede han en dreng, der blev fanget i forældrenes ægteskabelige problemer, da hans far, spillet af Søren Malling, havde en affære.

Skuespillet blev skiftet ud 

Trods sin imponerende debut som skuespiller, valgte Morten Hjulmand at fokusere på sin fodboldkarriere, og det er nok en beslutning, som mange danske fodboldfans er glade for den dag i dag.

Du kan se Morten Hjulmand og resten af landsholdet i aktion tirsdag aften klokken 21.00, hvor de møder Serbien.

Læs også

Ads by MGDK