I går skete det endelig: Jysk deler stor nyhed

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu deler Jysk en stor nyhed.

Lige nu læser andre også

JYSK har været hovedsponsor for Parasport Danmark siden 1989, og i anledning af året for den næste udgave af de Paralympiske Lege har JYSK lavet en særudstilling om de Paralympiske Lege på hovedkontoret i Brabrand.

Særudstillingen blev indviet mandag den 29. april, hvor den dobbelte verdensmester i paradressur Katrine Kristensen klippede snoren til udstillingen, som kan ses i virksomhedens kantine fra nu og frem til slutningen af PL, der afholdes fra 28. august til 8. september.

Bag den nye udstilling står Museum Inspector hos JYSK, Carl Erik Stubkier, der har repræsenteret JYSK ved adskillige Paralympiske Lege gennem tiden og derfor selv har kunnet bidrage med forskellige personlige genstande.

Sådan skriver Jysk i en pressemeddelelse.

Samtidig har Parasport Danmark bidraget med venlige udlån af blandt andet en kørestol fra kørestolsrugbylandsholdet og en PL-guldmedalje fra Tokyo.

”Vores sponsorat betyder meget for os, og derfor var det nærliggende at lave denne særudstilling, så alle medarbejdere og gæster på hovedkontoret kan dykke ned i historien og forhåbentlig glæde sig endnu mere til at følge med i PL til august,” siger Carl Erik Stubkier.

Overrasket med legat på 50.000 kroner

Ved indvielsen havde JYSK også forberedt en overraskelse til dressurrytter og dobbelt verdensmester Katrine Kristensen.

Efter snorklipning fik hun overrakt JYSKs Bring Dedication-legat på en værdi af 50.000 kroner. Selve overrækkelsen stod Lars Larsens hustru, Kristine Brunsborg, for.

Legatet skal give Katrine Kristensen endnu bedre betingelser i sin jagt på medaljer i Paris og følger i forlængelse af sidste år, hvor Katrine Kristensen også modtog et af JYSKs Bring Dedication-legater.

”Katrine Kristensen er en fremragende rollemodel. Hun har et helt exceptionelt drive og dedikation til sin sportsgren. Siden hun vandt to guldmedaljer ved VM i Herning i 2021, er hun blevet mor og er igen klar med gode medaljechancer i Paris. Vi hepper højlydt på hende og takker mange gange for besøget hos os her i Brabrand,” siger Åse Andersson, Communications Director i JYSK.

“Det har været en fornøjelse at åbne særudstillingen om PL på JYSKs hovedkontor. Jeg er meget beæret og taknemmelig over samtidig at få overrakt Bring Dedication-legatet igen. Det er en stor hjælp i mit arbejde på at bringe medaljer med hjem fra PL til sommer,” siger Katrine Kristensen.

Anbefalet til dig