I morgen går det løs: Tusindvis samles til fest i hovedstaden

Nyheder
Foto: Shutterstock
I morgen strømmer festhungrende danskere til Københavns gader, hvor de vil feste.

Lige nu læser andre også

I morgen er det præcis ét år siden, at Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og på et historisk pressemøde lukkede Danmark ned. 

Her et år senere, er pandemien fortsat ikke ovre og vi lever stadig med restriktioner - og lige nu også en delvis nedlukning af det danske samfund. 

På årsdagen - i morgen den 11. marts - vil busser fra hele landet sætte kursen mod København. De vil være fyldt med danskere, der er klar til at holde en fest i de Københavnske gader. Det skriver berlingske.dk.

Faktisk sætter busser fra intet mindre end 35 større danske byer kursen mod hovedstaden.

Det er Frihedsbevægelsens Fællesråd der står bag festen, hvor der ifølge programmet kommer 15 artister og optræder. 

Det er ikke ulovligt

I skrivende stund har omkring 6.600 personer vist interesse for begivenheden eller meldt deres deltagelse.

Udover artister, så er der også mulighed for at købe mad og drikkevarer, der vil være toiletfaciliteter og et legeområde for børn.

De fleste vil sikkert straks tænke at festen i disse dage er ulovlig - og dermed vil blive lukket med det samme. Det er dig imidlertid ikke tilfældet, da "genåbningsfesten" som foreningen kalder begivenheden, er godkendt som en demonstration af både Københavns Kommune og Københanvs Politi.

Det er Jasper Jensen særdeles utilfreds med, han er leder af spillestedet "Loppen" på Christiania, hvor han lige nu forsøger at få spillestedet til at overleve.

"Jeg synes bestemt ikke, det er fair. Vi spillesteder overholder jo alle de regler, der er, og lægger os fladt ned. Sådan er vilkårene, og så håber vi på, at der kommer nogle bedre tider," lyder det fra ham.

Det har ikke lykkedes berlingske at få fat i arrangørerne bag festen, for en kommentar.

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig