I morgen melder DMI om 30 grader - men så venter stort vejrskifte

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI har meldt ud om weekendens vejr.

Lige nu læser andre også

Sommervejret har indtil videre været en blandet landhandel.

I starten af sommeren hærgede tørken over landet, og her krydsede landmænd og haveejere fingre for regn i flere uger, før den langt om længe meldte sin ankomst.

Siden da har vejret været ustadigt, og solbriller og solcreme blev erstattet med paraply.

Det ustadige vejr fortsætter lidt endnu, men der er også gode nyheder til de sol- og varmeglade danskere i horisonten.

Sådan skriver DMI.

Fredag ser i skrivende stund ud til at blive en flot dag med en del sol og kun enkelte byger.

Natten til lørdag vil en varmfront passere landet. Med varmfronten følger en smule regn, men det betyder også, at der lørdag vil være rigtig varmt. 

Flere steder i landet vil temperaturen snige sig op på 30 grader, mens andre må tage til takke med omtrent 25 grader.

Hvis de 30 grader bliver en realitet, vil lørdag blive sommerens hidtil varmeste dag, skriver DMI.

Allerede søndag er der dog trist nyt til dem, der ikke mener, at det kan blive varmt nok, da et vejrskifte står for døren.

Efter en strålende lørdag vil der natten til søndag passere en koldfront med regn- og tordenbyger. 

Søndag bliver derfor en dag med spredte byger, en smule sol samt temperaturer mellem 18 og 23 grader.

Anbefalet til dig