Det er blevet dyrere at leve.
Gennem de seneste år har flere danskere fået sværere ved at få enderne til at mødes rent økonomisk.
Det betyder også, at diverse tilbud og tilskud har fået en ekstra høj stjerne - og nu gælder det om at være vågen.
Energistyrelsen genåbner Varmepumpepuljen den 25. februar 2025, hvilket giver boligejere mulighed for at søge tilskud til installation af varmepumper.
Reglerne for udbetaling af tilskud er blevet forenklet for at lette ansøgningsprocessen.
Det skriver VS Automatic i en pressemeddelelse.
Krav for at søge tilskud
Helårsbolig og ejerskab: Ansøger skal eje og bo i en helårsbolig.
Nuværende varmekilde: Boligen skal opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel (f.eks. træpillefyr).
Fjernvarmeområde: Boligen må ikke være beliggende i et område med eksisterende eller planlagt fjernvarme.
Projektstatus: Ansøger må ikke allerede være i gang med at skifte til en varmepumpe eller have indhentet bindende tilbud.
Varmepumpetype: Ansøgningen skal vedrøre enten en luft til vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe (jordvarme).
Tilskudsbeløb
Luft til vand-varmepumpe: 17.000 kr.
jordvarmepumpe (jordvarme): 27.000 kr.
For specifikke bygningstyper over 400 m² kan der søges om tilskud til større varmepumpeanlæg.
Forberedelse til ansøgning
Det anbefales at forberede sig grundigt inden ansøgning.
Sørg for at være registreret som ejer af boligen, og vær opmærksom på eventuel økonomisk aktivitet eller momsregistrering på adressen, da dette kan kræve yderligere dokumentation.
Efter indsendelse af ansøgningen kan status følges via "Din selvbetjening" på SparEnergi.dk. Der kan gå op til 4 uger, før der gives svar.
For yderligere information og vejledning besøg SparEnergi.dk eller kontakt VS Automatic for professionel rådgivning om installation af varmepumper.
Den 25. februar skal du sidde klar: Pengene bliver uddelt efter 'først-til-mølle'.