I morgen skal du slå til: Her er strømmen nærmest gratis

Af: Thea Andersen

|

04/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du ikke er på en fastprisaftale, er det en god idé at få sat en tøjvask med mere over i morgen, der nemlig mange penge at spare.

Lige nu læser andre også

Har du planer om at udføre nogen strømkrævende aktiviteter? I så fald bør du vente med at udføre disse til i morgen onsdag den 5. oktober, da strømmen her er nærmest gratis.

Det prismæssige højdepunkt for onsdagen rammes mellem klokken 07:00 og 09:00, hvor prisen pr. kWh er mellem 1,11 og 1,16 kroner, som også er i "den lave ende".

Til sammenligning var elpriserne i samme tidsrum her til morges helt oppe og ramme priser på 3,18 og 3,7 kroner pr. kWh.

Det viser elpriserne ifølge elberegner.dk.

Her er den billigt

I løbet af timerne efter klokken 09:00 falder prisen betydeligt, og fra klokken 14:00 og en time frem samt fra klokken 23:00 og en time frem rammer den sit laveste punkt for hele dagen. I dette tidsrum koster en kWh blot 0,01 kroner.

Fra klokken 13:00 og helt frem til midnat kommer strømmen ikke til at overstige 0,03 kroner pr. kWh. Dette er dog uden afgifter, for med dem inkluderet vil priserne spænde mellem 1,51 og 1,49 kroner, skriver SE og HØR.

Det sker efter, at elprisen både mandag og tirsdag har været i "den dyre ende".

Se den aktuelle elpris via dette link.

Foto: Elberegner

Anbefalet til dig