Nyheder24.dk
Forside Nyheder Idømt 30 år lang fængselsdom: DR nægter fortsat at boykotte

Idømt 30 år lang fængselsdom: DR nægter fortsat at boykotte

Idømt 30 år lang fængselsdom: DR nægter fortsat at boykotte
Foto: Shutterstock

DR nægter at boykotte ham.

Lige nu læser andre

Rapperen R. Kelly – født Robert Sylvester Kelly – blev onsdag idømt en 30 år lang fængselsdom.

Dommer Ann M. Donnelly udtalte til den tidligere R&B-hitmager, at “offentligheden skal beskyttes mod adfærd som denne,” før dommen blev afsagt.

Anklagerne mod R. Kelly var baseret på argumentet om, at følget af ledere og hjælpere, der hjalp sangeren med at møde piger – og holde dem lydige og stille – udgjorde en kriminel virksomhed.

Læs også

Han blev idømt den 30 år lange fængselsdom som følge af at blive kendt skyldig i anklager om at han årtier har udnyttet sin stjernestatus og rigdom til blandt andet menneskehandel og til seksuel misbrug af børn.

Dommen faldt ved retten i New York, og R. Kelly blev dermed en af de mest prominente personer, som er blevet fundet skyldige i grove sexovergreb, herunder på mindreårige.

Han blev kendt skyldig i september, hvorfor han indtil nu har ventet på strafudmålingen.

Men allerede i september kunne DR fortælle til Ekstra Bladet, at man ikke havde tænkt sig at boykotte ham.

Det ser heller ikke ud til, at dommen har fået dem til at ændre mening om hans musik, for den vil fortsat blive spillet på deres kanaler.

Det bekræfter DR nu i en skriftlig besked til Ekstra Bladet.

“Det er fortsat sådan, at DR ikke arbejder med censur eller lister over forbudte kunstnere. Vi forholder os selvfølgelig altid til den musik, vi spiller og den kontekst, den indgår i. Men det er en redaktionel vurdering, om vi for eksempel skal undgå at spille konkrete sange eller kunstnere i en periode,” skriver ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, Gustav Lützhøft, til Ekstra Bladet.

Modsat DR har mange andre radiostationer valgt at stoppe med at spille hans musik, herunder Bauer Media, der blandt andet ejer The Voice, Nova og Radio 100.

YouTube valgte ligeså at smide ham ud, da han blev kendt skyldig i de voldsomme anklager.

Læs også

Ads by MGDK