Idrætslærer står frem: Jeg gør det også

Nyheder
Foto: Shutterstock
En lærer er blevet hængt ud på Facebook og nu står endnu en lærer frem.

Lige nu læser andre også

Det er helt naturligt at tage et bad efter idrætstimen - både for elever og idrætslærer. Men må man godt tage det bad sammen? Der er lige nu heftig debat omkring, at en idrætslærer som underviser børn i alderen ned til otte år, går i bad sammen med eleverne efter timen. Facebook-opslaget omkring den 56-årige mandlige Sydfynske idrætslærer er nu blevet fjernet, efter at skoleledelsen støttede den pågældende lærer. 

Nu står en anden Sydfynsk idrætslærer frem. Preben Hansen er 64 år og underviser i idræt på Rantzausminde Skole i Svendborg, han ser det som en helt naturlig ting, at lærer og elever tager bad samtidigt efter timen. 

Han fortæller til TV 2 Fyn, at hans egen idrætslærer også tog bad med eleverne i sin tid. Det har han aldrig tænkt at der skulle være noget specielt i. 

Går ikke rundt og flasher

Preben Hansen er også næstformand i Dansk Skoleidræt og nu står han åbent frem og fortæller at han også bader med eleverne. Han underviser elever i syvende, ottende og niende klasse. De seneste år, har han bemærket at eleverne har mindre og mindre lyst til at gå i bad med hinanden efter at timen er slut. 

Han mener at de unge lever på et ideal som ikke er realistisk. Det bekymrer ham og han mener at man som voksen har et ansvar for, at vise de unge hvordan man også kan se ud - og stadig have et godt liv. Han synes at det er vigtigt at vise at man stadig godt kan få en kæreste, selvom man eksempelvis har korte ben, er rødhåret eller har store øre. Derfor vil han gerne være med til at sende det signal til de unge.

Han fortæller at når der bades efter timen, er det jo ikke sådan at "vi går rundt og flasher os på nogen måde", henvist til at lærerne ikke gør noget anderledes end når de bader hjemme. Det er faktisk helt enkelt, de tager håndklædet om sig, går gennem omklædningsrummet og ind i bruseren, hvor de tager håndklædet af og tilbage på, når de er færdige med at bade. 

Han synes at det er ærgerligt at nogle forældre ikke stoler på, at lærerne passer ordenligt på deres børn. 

"Desværre er det sådan i vores samfund, at det er mændene, det går mest ud over. Man mener åbenbart, at fordi man har en tissemand, så er man født krænker," siger Preben Hansen.

 

Anbefalet til dig