Foråret nærmer sig, og nu kan du forvandle dit hjem til en farverig hyldest til sæsonen.
IKEA lancerer deres første påskekollektion, TJÄRLEK, der gør det nemt at skabe en festlig atmosfære omkring påskens hyggelige stunder.
Kollektionen, der er inspireret af naturens forårsfarver, byder på en blanding af gule, grønne og lyserøde nuancer.
Med legende detaljer som kaniner og blomster er TJÄRLEK skabt til at bringe kreativitet og liv til både borddækning og boligindretning.
"Vores første påskekollektion hylder naturens farver på denne tid af året. Med gule, grønne og lyserøde nuancer får påskebordet et pop af farve, mens former som kaniner og blomster gør borddækningen mere fantasifuld," fortæller Sandra Gøthler, indretningsekspert hos IKEA Danmark, i en pressemeddelelse.
Fantasifuld borddækning og dekorative detaljer
Kollektionen tilbyder alt fra blomstrede papirservietter og bordskånere til dekorationsgrene og lysestager, som giver hjemmet et frisk forårslook.
En særlig favorit er TJÄRLEK skålen, der kombinerer funktionalitet og legesyge – gem chokoladeæg under det kaninformede låg og overrask de mindste ved bordet.
Æggeholdere og farverige glas er andre elementer i serien, der gør det nemt at skabe en personlig stil i hjemmet.
Uanset om du ønsker små detaljer eller mere iøjnefaldende dekorationer, tilbyder TJÄRLEK budgetvenlige løsninger til enhver smag.
TJÄRLEK bliver tilgængelig i IKEAs varehuse og online fra marts 2025, så du kan gøre hjemmet klar til påsken.