IKEA bekræfter trist nyhed: Nu rammer det Danmark

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu er der dårligt nyt fra den svenske møbelgigant.

Lige nu læser andre også

Den seneste tid har danskerne mærket prisstigninger - særligt krigen i Ukraine har resulteret i, at energi, brændstof og fødevarer er steget i pris.

Dog mærkede vi allerede til de første små ændringer under coronapandemien. Allerede sidste år kunne IKEA meddele, at danskerne i fremtiden kunne blive ramt af prisstigninger.

Både mangel på råvarer og forsinkelser i leveringen var nemlig medvirkende til, at der var problemer med forsyningen til de mange varehuse - derudover steg råvarerne i den forbindelse i pris.

Og nu er det altså sket - mange varer er nemlig nu steget i pris. Det bekræfter IKEA overfor Ekstra Bladet

Ifølge Ekstra Bladet meddeler IKEA også, at nogle varer er 'steget ekstraordinært meget'.

Har ramt de danske varehuse og kunder

Prisændringerne har netop nu ramt butikkerne og dermed er det noget kunderne mærker nu. 

Det bekræfter Christian Mouroux, som er kommunikationsdirektør overfor bladet. 

"Hverken IKEA eller andre i vores branche er immune over for de makroøkonomiske tendenser på det globale handelsmarked. Gennem covid-19 har vi alle mærket, hvordan stigende transport- og produktionsomkostninger har skabt sværere betingelser for at drive en sund forretning. Og derfor har vi selvfølgelig også været nødt til at følge med markedsudviklingen og justeret priserne," lyder det fra kommunikationsdirektøren. 

Der er forskel på, hvor meget de forskellige produkter er steget i pris. Det hænger sammen med, at der er forskel på hvilke produkter der er er blevet sværest at producere i så store mængder, at priserne holdes lave.

IKEA vil ikke kommentare på hvilke produkter der præcist er tale om. 

Samtidig melder møbelgiganten ud, at IKEAs forretningskoncept handler om at sælge møbler til lave priser. Derfor er det ikke nødvendigvis for evigt, at priserne vil være som nu. IKEA afviser ikke, at priserne igen kan blive nedjusteret i fremtiden. 

Anbefalet til dig