IKEA har lyttet til kunderne: 500 varer er blevet tilføjet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
IKEA's varehus i København har været en stor succes indtil videre.

Lige nu læser andre også

Ikea har taget København med storm siden åbningen af deres første by-varehus for kun et halvt år siden.

Tilbage i august måned da varehuset åbnede havde butikken en helt særlig mission, der lød på, at alt der blev solgt skulle kunne bæres hjem i en blå IKEA-pose.

Men sådan er det ikke længere.

Det skriver B.T. via Københavnliv.

"Vi har lyttet til kunderne og deres behov, og derfor har vi tilføjet 500 nye varer, og tilbyder nu endnu flere ting, man ikke bare kan have med hjem i en Ikea-pose, men også i en ladcykel", udtaler John Kristian Sørensen, der er varehuschef i butikken.

Varehuset har altså ændret i sin strategi, siden dørene blev åbnet for første gang, og det har tilsyneladende ikke gjort skade - tværtimod. Hver uge er der cirka 30.000 besøgende, hvilket vidner om, at åbningen i København har været en stor succes.

Doris Lan, der er landechef for Ikea Danmark, understregede ved åbningen vigtigheden af butikkens placering for strategien om øget tilgængelighed:

"Større tilgængelighed er et af vores langsigtede mål, så jeg synes, det her er et stort skridt fremad", siger han.

En anden ting, der er værd at nævne, er, at danskerne er helt vilde med de svenske specialiteter, som man finder i IKEA. Varehuset solgt nemlig en million af kædens ikoniske kødboller på rekordtid.

John Kristian Sørensen fortæller også, at varehusets cirka 280 ansatte tilsammen taler 50 sprog, hvilket imødekommer det mere internationale publikum, som varehuset i København netop har.

Anbefalet til dig