IKEA med stor nyhed: Skal øge danskernes sikkerhed i hjemmet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu lyder der en stor nyhed fra IKEA.

Lige nu læser andre også

Hjemmet er et af de vigtigste steder i vores liv. Det er her, man slapper af, lader op og har en sikker base. Derfor lancerer IKEA til januar en række sikkerhedsprodukter, der bliver en del af møbelvirksomhedens Smart Home-sortiment, som skal give en følelse af tryghed og komfort i hjemmet.

De fleste kender nok følelsen, når man forlader hjemmet, men stadig bekymrer sig om, om man nu huskede at lukke for vinduet eller slukke for vandet. De mørke måneder giver anledning til at sætte ekstra fokus på hjemmets sikkerhed, og derfor lancerer IKEA tre nye Smart Home-sikkerhedsprodukter, der bliver tilgængelige fra januar. Sikkerhedsprodukterne tilføjes IKEAs eksisterende Smart Home-sortiment, der blandt inkluderer Smart-pærer, gardiner og højttalere.

Det oplyser IKEA i en pressemeddelelse.

"Flere og flere danskere investerer i smarte løsninger til hjemmet, og de nye sikkerhedsprodukter er en naturlig udvidelse af vores Smart Home-univers, da de hjælper med at skabe trygge rammer i og uden for hjemmet. Man har hele tiden mulighed for at følge med på telefonen eller lytte efter signalerne, når man er hjemme. Det gør hjemmet til en base, hvor man kan slappe af helt uden bekymring, siger indretningsekspert," Sandra Gøthler hos IKEA Danmark.

De nye sikkerhedsprodukter fra IKEA inkluderer dør- og vinduesensoren PARASOLL, som sender notifikationer til mobilen, hvis døre eller vinduer bliver åbnet. Den nye BADRING sensor giver desuden besked, hvis der for eksempel er et vandlæk ved vaskemaskinen.

Lys skaber tryghed, og derfor sørger den nye VALLHORN-bevægelsessensor for, at lyset tænder automatisk, når man træder ind i rummet. Det gør det både nemt at opdage uregelmæssige bevægelser, men systemet kan også bidrage til besparelser på elregningen.

Sikkerhedsprodukterne er kompatible med IKEAs DIRIGERA hub, så alle Smart Home-løsningerne nemt kan styres direkte på mobilen, men produkterne kan også sagtens anvendes uden tilknytning til en smart hub.

Enkelt design med smarte funktioner

Udover sikkerhedsløsningernes smarte funktioner er de lavet i et enkelt design, der har til formål være så usynlige som muligt i hjemmets indretning.

"Det var lidt af en sjov og usædvanlig udfordring at designe et produkt, som man ikke ønsker, at nogen skal lægge mærke til. En af de designbeslutninger, vi tog, var at gøre produkterne små og holde dem i hvide nuancer, som er almindelig for vindues- og dørkarme," siger Stjepan Begic, der er Product Design Developer hos IKEA, og som står bag de nye sikkerhedsprodukter.

Det enkle, hvide design med runde hjørner sørger for helt ubemærket at holde hjemmet trygt og sikkert. Ud over det diskrete udseende består sikkerhedsprodukterne af et simpelt styresystem med enkle funktioner, som gør det nemt at installere i hjemmet.

Smart Home sikkerhedsprodukterne VALLHORN og PARASOLL kan købes fra januar, mens BADRING er i varehusene og online på IKEA.dk i april.

Priser:

VALLHORN tilgængelig fra januar 2024 til 69 DKK

PARASOLL tilgængelig fra januar 2024 til 79 DKK

BADRING tilgængelig fra april 2024

Anbefalet til dig