IKEA er mange danskeres favorit, når det kommer til at købe ting til hjemmet.
Det store udvalg, kombineret med de lave priser - får danskerne til at strømme til den svenske møbelgigants varehuse hver dag.
Nu er der dog dårligt nyt - for nu kan danskerne måske risikere, at det i fremtiden kan blive dyrere at handle i IKEA.
Det skriver Financial Times.
Årsagen er, at IKEA også mærker forsyningskrisen, der lige nu kradser.
Finanschef Martin Van Dam i Inter IKEA Group, fortæller at IKEA ser ind i en svær periode, hvor der venter prisstigninger.
Der er nemlig både store forsinkelser i leveringen, hvilket allerede har ramt IKEA - og derudover stormer priserne på råvarerne i vejret.
Præcis hvor meget priserne vil sige er endnu ikke fastlagt - og finanschefen fortæller dog også, at det ikke nødvendigvis kommer til at ramme kunderne.
Vil gerne forblive billige
Men prisændringerne vil afhænge af hvert enkelt varehus og de frachisetagere der står bag.
"Vi vil virkelig gerne forblive på vores lave prisniveau," lyder det.
Tidligere i år kunne IKEA melde ud, at der er stor mangel råvarer, hvilket betyder at visse varer har store forsinkelser.
Mange rederier trak deres containerskibe i land, da coronapandemien brød ud - og det har altså nu sat en kæp i hjulet for leverancerne. Mange af de største havne har også været lukket ned under corona og det har også besværliggjort logistikken.
"Vi gør alt for at rette op på det, men inden for det næste år til halvandet vil vores kunder desværre opleve, at vi har udsolgte varegrupper, som ikke kan købes," siger Peter Langeskov.
IKEA fortalte i samme ombæring, at de har set på hvilke muligheder der er, for at mindske disse problemer. Eksempelvis leaser møbelgiganten selv containerskibe, som kan fragte råvarerne - og derudover er der også sat gang i en toglinje hele vejen fra Kina til Europa.