IKEAs genåbning skaber kaos: “Ligner noget, jeg ikke kan lide”

28/04/2020

Christian Granhøj Skouboe

IKEA valgte at åbne mandag. Foto: Shutterstock
Mandag åbnede varehuskæden IKEA op. Det til trods for at både erhvervsminister Simon Kollerup og justitsminister Nick Hækkerup frarådede det. Nu her åbning medført skyttegravskrig og kaos på Christiansborg.

Mest læste i dag

I løbet af gårsdagen i dag kunne man på mange netaviser se billeder af køer foran IKEA-varehuse på tværs af landet. Mange danskere benyttede åbningen til at tage en tur forbi en af IKEAs butikker. 

Det huede dog ikke erhvervsminister Simon Kollerup.

Det fortalte ministeren mandag til Berlingske. Her udtalte han til citat, at han ville “følge op” på kædens åbning af sine fem butikker, ligesom han gør det klart, at han ikke er glad for åbningen.

Erhvervsministerens interview med Berlingske er ikke gået ubemærket hen på Christiansborgs gange. Siden artiklen blev offentliggjort, har flere blå partiledere og Lars Løkke Rasmussen (V) landet ud efter ministerens bemærkninger, som de ikke bryder sig om. 

Meget kritiske partiledere

Søren Pape Poulsen, partileder for De Konservative, tog bladet fra munden på det sociale medie Twitter. Her skriver Pape.

“Altså en virksomhed har frivilligt haft lukket. Forberedt sig på at åbne med alle tænkelige hensyn - og det er så et problem? Det her begynder at ligne noget, jeg ikke kan lide …”

Tidligere partileder fra Venstre, Lars Løkke Rasmussen, har også givet sin holdning til kende på Twitter. Her skriver Løkke.

“De blev ikke tvunget til lukning. Åbner igen. Følger sundhedsmæssige forskrifter. Ministeren kan ikke lide det. Hvor er vi på vej hen? Skal borgere og erhvervsliv pejle efter ministres fornemmelser eller landets lovgivning? Pas nu på!”

Den betragtning er Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance enig i. Det fortæller han i et opslag på sin Facebook-side. 

“I stedet for at have en regering, der skælder ud på og moraliserer over for virksomheder, der kan tænke selv og finde egne løsninger på udfordringer, så bør regeringen måske snarere lade sig inspirere: Storcentre og andre, der er (politisk påbudt) lukket, skal have lov til at åbne, hvis bare de lever op til klare og tydelige sundhedsfaglige retningslinjer for, hvordan man må åbne.”

 

 

Anbefalet til dig