Ikke alle er klar over det: Disse MobilePay-overførsler koster dig penge

Nyheder
Foto: PR / Mobilepay
Foto: PR / Mobilepay
"Vi synes, det er en fair pris, fordi vores pris er konkurrencedygtig i de fleste brugerscenarier for MobilePay," lyder meldingen.

Lige nu læser andre også

Der er ikke nogen tvivl om, at MobilePay har en høj stjerne hos danskerne.

Med mere end 4,4 millioner brugere er det med længder den mest populære betalingsapp i landet - og det forstår man godt.

Grundet MobilePay er det lettere end nogensinde før at sende penge til en virksomhed eller privatperson, da det sendte beløb ender på modtagerens konto med det samme.

Dog er det altid ikke helt gratis at sende penge via den populære app.

MobilePay har nemlig gjort det muligt at overføre penge til venner og familie i Norge, Sverige og Finland, men det kommer med et gebyr.

Sådan skriver mediet Pengehjørnet.

Førhen har det mildest talt været besværligt at sende penge til privatpersoner i vores nordlige nabolande, men det har MobilePays nye funktion lavet om på.

I dag kan man let overføre penge til en norsk, svensk eller finsk person, hvis man blot har modtagerens telefonnummer.

Man skal dog være opmærksom på, at der bliver pålagt et gebyr på fire procent, når der er tale om udenlandske overførsler.

"Prisen er et gebyr på 4 %, som bliver lagt til det beløb, du sender i modtagerens valuta. Når du indtaster det beløb, du vil sende – for eksempel 100 NOK, så omregner MobilePay beløbet til din lokale valuta med det samme – fx cirka 64,95 DKK. Dermed får du cirka prisen for beløbet i din egen valuta – det endelige, præcise beløb afhænger af din egen banks konverteringsrate," skriver MobilePay på deres hjemmeside.

Hvis du synes, at det virker dyrt, så er MobilePay af en anden opfattelse end dig. De skriver nemlig videre på deres hjemmeside, at de anser prisen for værende fair:

"Vi synes, det er en fair pris, fordi vores pris er konkurrencedygtig i de fleste brugerscenarier for MobilePay, der oftere handler om mindre beløb end store overførsler," skriver de.

Anbefalet til dig