Ikke længere frelste i trafikken: Politiet advarer om ny fotofælde

Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Det er et effektivt værktøj, udtaler vicepolitiinspektør.

Lige nu læser andre også

Der er godt nyt til borgere der bekymrer sig om sikkerheden i trafikken, og skidt nyt til landets motorcyklister.


Motorcyklister løber en større risiko for at modtage fartbøder end nogensinde før, takket være det nye udstyr i politiets fotovogne.

Det skriver TV 2 Nyheder.

Siden årsskiftet har 260 motorcyklister i Danmark fået en ubehagelig overraskelse i form af en fartbøde, og antallet er stigende.

De såkaldte ATK-vogne, der tidligere ikke kunne fange motorcyklister, er nu udstyret med avanceret teknologi, der gør det muligt at fotografer nummerpladerne på de tohjulede køretøjer.

Politiet glæder sig over de nye muligheder for at håndhæve hastighedsgrænserne, og færdselsafdelinger landet over er begyndt at anvende det forbedrede udstyr med succes.

Midt- og Vestsjællands Politi, der var en af de første politikredse til at tage de nye vogne i brug, har noteret sig 14 sigtelser til motorcyklister i år.

"De nye køretøjer har vist sig som et effektivt værktøj, der har givet os markant bedre muligheder for at give bøder til de motorcyklister, der overtræder fartgrænserne. Det er med til at øge trafiksikkerheden på vejene." udtaler Vicepolitiinspektør Mads Haugaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Selvom antallet af bøder til motorcyklister er stigende, er det fortsat en lille andel i forhold til de årlige fartbøder i Danmark.

Hvert år udstedes næsten en halv million fartbøder i landet, primært som følge af den automatiske trafikkontrol (ATK). Men for de motorcyklister, der tidligere følte sig usårlige, er beskeden klar: Politiet har fået øjnene op for overtrædelser, og ingen er immune over for fartbøderne.

Anbefalet til dig