Ikke set i 50.000 år: I morgen kan du se det

Af: Ida Hansson

|

20/01/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du er heldig, så vil du i morgen have chancen for at se en komet.

Lige nu læser andre også

I morgen lørdag kan du være heldig at se noget, du formentlig aldrig kommer til at se igen. Her er der nemlig optimale forhold for at se en komet, som kommer forbi med 50.000 års mellemrum.

Kometen hedder C/2022 E3 (ZTF), og nærmer sig altså Jorden for første gang i 50.000 år, skriver TV 2 Vejret.

Den vil med lidt held være mulig at se med blotte øje, men det er ikke sikkert.

Har man udstyr, så kan man allerede nu se den. Det er faktisk lykkedes for en lokal borger i Svendborg.

René Bondo har ved hjælp af et avanceret teleskop indfanget kometen mod nattehimlen, da der var skyfrit over Sydfyn.

For at se kometen fra Jorden kræves der mindst mulig lysforurening både fra Månen og kunstige lyskilder omkring os.

Kometens bane går mellem Karlsvognen og Nordstjernen, og vil man spotte den, skal man kigge mellem de to. 21. januar vil den befinde sig ud for den yderste stjerne i Karlsvognens vognstang.

Kometen vil være tættest på Jorden 1. februar, hvor den vil passere os i en afstand af 42 millioner kilometer.

Anbefalet til dig