Ikonisk julekalender-udtryk: Optaget i den danske ordbog

Nyheder
Foto: Shutterstock
Især et udtryk, blev yderst populært.

Lige nu læser andre også

Gennem tiden har der været mange ikoniske udtryk som danskerne har taget til sig, men især et af dem blev så populært, at det blev optaget i den danske ordbog. 

De fleste af os kan huske nåsåren Bennys “bob bob bob”, ledsaget af en hånd som vipper frem og tilbage, fra julekalenderen The Julekalender som blev sendt første gang i 1991. Her møder vi blandt andet også Gertrud og Oluf Sand, hvor sidstnævnte står for flere udtryk, som danskerne i den grad også har taget til sig - nemlig udtrykket “Det’ bår dæj’li” eller udtrykket at “puste grise op” (gå på toilettet, red.).

De fleste husker også utrykket “Anton du har revnet dine bukser” fra Jullerup Færgeby i 1974 og udtrykket “Halli, hallo og lige et øjeblik,” som kommer fra Pyrus i julekalenderen i Alletiders jul fra 1994. 

Blev optaget allerede året efter

Men selvom, at danskerne virkelig har taget disse udtryk til sig - og stadig bruger dem mange år senere, så blev ingen af disse optaget i den danske ordbog. 

Det blev derimod udtrykket “hyggehejsa”, som kommer fra nissen Lunte, i Nissebanden fra 1984. Faktisk blev udtrykket så udbredt, at Dansk Sprognævn i 1985 besluttede sig for, at optage udtrykket i den danske ordbog. Det skriver TV 2.

Slår man det op i den danske ordbog, står der at udtrykket “bruges som en uformel og afslappet hilsen når man mødes og (især) skilles.” 

Udtrykket er stadig meget brugt af danskere i alle aldre - men det er sikkert de færreste som ved, at udtrykket oprindeligt stammer fra julekalenderen Nissebanden.

 

 

Anbefalet til dig