Det har længe været undervejs, at Rema 1000 og Salling Group skal overtage de mange Aldi-butikker, men de har endnu ikke fået lov at overtage de butikker, de har købt.
På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside står det skrevet, at den sidste melding Salling Group har fået lød på, at de skal væbne sig med endnu mere tålmodighed, inden de kan transformere 21 Aldi-butikker til Netto-butikker.
Til trods for at overtagelsen trækker ud, så har Netto netop delt en stor nyhed, som også kan komme dig til gode.
Inden længe åbner de nemlig en ny butik i Aalborg-området, skriver Aalborg Nu.
Butikken kommer til at ligge i Vestbjerg, der ligger lidt nord for nordens Paris (Aalborg, red.).
Salling har før meldt ud, at de ønsker at have en butik i netop den by, fordi koncernen mener, at byen er attraktiv at have en butik i.
Den nye butik slår dørene op for første gang den 24. august, og åbningsfesten starter allerede 07.30.
Her vil butikkens medarbejdere og Morten Hjort Thomsen, der er butikschef, tage imod kunderne med Nettos eget Jazz Band, kaffe og scones.
Udover kaffe, scones og god musik, så vil der være masser af åbningstilbud i butikken, når dørene bliver åbnet klokken 08.00.
Til den nye butik på 1040 kvadratmeter er der 50 p-pladser.
Butikken får adresse på Mejlstedvej 25 i Vestbjerg, hvor den skal konkurrerer med både en Spar og en Coop365, der ligger der allerede.