Selvom de i skrivende stund befinder sig i Egypten, hvor de er ved at gøre sig klar til at spille semifinale i aften, så følger landsholdet i herrehåndbold fortsat med i, hvad der sker i herhjemme. Det afslører et nyt opslag på de sociale medier.
Her fortælles landsholdet, at det bedstemt ikke er gået deres næste forbi, at onsdagens håndboldkamp var en af den slags, der får pulsen helt op på seerne, derfor kommer de nu med en særlig opfordring til danskerne, men den vender vi tilbage til.
Det, landsholdet refererer til, er, at onsdagens nervepirrende kamp mod Egypten førte til flere anmeldelser til politiet. Det skete blandt andet i Aarhus, hvor Østjyllands Politi måtte sende en patrulje af sted til en anmeldelse om kvindeskrig.
Skreg så højt
Det fortalte politiet i Danmarks næststørste by i døgnrapporten torsdag i denne uge.
"Flere høje kvindeskrig fra en lejlighed i Aarhus C fik onsdag omkring kl. 19.45 en bekymret borger, der boede i nærheden til at ringe til politiet. En patrulje kørte til adressen for at se, hvad der foregik, men det viste sig hurtigt, at der ikke var brug for politiets tilstedeværelse," skriver Østjyllands Politi, inden de tilføjer:
"Det var bare en familie, der sad og råbte, mens de så den nervepirrende kvartfinale i VM i håndbold mellem Danmark og Egypten. Selvom kampen nok var mere spændende end politiet tillader, endte episoden uden sigtelser og bøder."
Det - og lignende tilfælde fra andre politikredse - får nu håndholdherrens sociale medier til at komme med en opfordring.
"Hej Danmark! Vi hørte en lille fugl synge om, at @politi måtte rykke ud under kampen i går - fordi I skreg så højt."
"Så hermed en opfordring fra os: hav en pude klar til at dække for øjne... og mund i morgen kl. 20.30 til ca. 22.00"