Invitation til pressemøde ifm. offentliggørelse af anden del af IPCC’s sjette klimarapport mandag den 28. februar 2022 kl. 12.00 hos Danmarks Meteorologiske Institut, København. Rapporten har fokus på konsekvenserne af klimaforandringer og de muligheder, der er for tilpasning til de kommende ændringer i klimaet.
Klimaministeriet, Miljøministeriet og DMI, som er det danske kontaktpunkt for FN’s Klimapanel, inviterer til pressemøde om IPCC’s sjette hovedrapport del 2 hos DMI, København.
Pressemødet finder sted mandag den 28. februar klokken 12.00 til 13.00 hos DMI på Lyngbyvej 100, 2100 København Ø.
Klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin deltager sammen med chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI Adrian Lema og professor ved DTU Karsten Arnbjerg-Nielsen. De vil på pressemødet præsentere rapportens hovedbudskaber og de nye emner, den berører.
Program for pressemødet:
- Kl. 12.00: Velkomst ved Marianne Thyrring, DMI’s direktør
- Kl. 12.05: Indledning ved klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin
- Kl. 12.15: Hovedbudskaber og præsentation af Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning, DMI
- Kl. 12.25: Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor i klimatilpasning, nedbør og oversvømmelse ved DTU
- Kl. 12.35: Panelet besvarer spørgsmål fra pressen
- Kl. 12.45: Der er mulighed fra bilaterale interviews med panelets deltagere