Infektion breder sig blandt børn: Her er man hårdest ramt

25/03/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Infektionen har allerede ramt mange børn.

Mest læste i dag

I øjeblikket er en udvidet form for almindelig influenza ved at få et godt tag i Danmark, især i børnene.

Der skal ikke herske tvivl om, at i særdeleshed børn har det med at blive ramt af snotnæse, feber eller andet. Men i øjeblikket ser det ud til at være ekstra slemt.

Ifølge DR bliver flere børn i 0-5 års-alderen smittet med invasiv streptokok-infektion, som i værste fald vil kunne medføre, at man skal et smut til nærmeste sygehus.

Og det har man allerede bemærket især ét sted her i landet, hvor de er ekstra hårdt ramt.

Især på Sjælland ser børnene ud til at rammes så hårdt, at det nogle gange kræver et besøg på sygehuset, inden man kommer infektionen til livs.

Infektionen kan i tilfælde kureres med antibiotika derhjemme, men i nogle tilfælde ser det altså ud til ikke at have været nok, da man på børneafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde har haft travlt.

Cheflæge Malene Boas har i hvert fald bemærket det stigende antal af tilfælde af børn, der er blevet ramt af infektionen.

"Vi har set en stigning. Vi er ikke pressede på en bekymrende måde, men vi kan godt mærke, at der er mange syge børn for tiden," ssiger hun til DR.

Herefter understreger hun, at der ikke er grund til at være bange for infektionen, men at man som forælder bør holde øje med sit barns snotnæse.

I samme ombæring kan man holde øje med de typiske symptomer, herunder feber, ømme mandler, en grødet stemme, forstørrede lymfekirtler og hovedpine.

Ellers er det bare at have halspastiller, lommetørklæder og te klar, skulle man blive ramt.

Ifølge Statens Serum Institut har der i marts i år været 4202 tilfælde af streptokokinfektioner og 74 tilfælde, hvor infektionen har været livstruende.

Anbefalet til dig