Sådan starter YouTube-influenceren Marques Brownlee sin anmeldelse af elbilen Fisker Ocean.
Techanmelderen har derfor bedt sine næsten 19 millioner følgere på YouTube om at holde nallerne væk fra den danskerejede bil, skriver B.T.
For som starten af hans video antyder, så er han langt fra tilfreds med elbilen.
"Jeg har været meget i tvivl om, hvordan jeg skulle starte den her video, fordi det har været det underligste biltest, som jeg har lavet."
"Det er ikke, fordi det er den mest specielle, finurlige eller underligste bil – nej, det er simpelthen, fordi det er den dårligste, som jeg har testet," udtaler han.
I den 20 minutter lange video forklarer han blandt andet, at det hverken er bilens design eller køreegenskaber, der får bilen til at falde igennem, men derimod tonsvis af mangler.
Her nævnes blandt andet en masse ting og sager ved bilen, som ikke virker som det skal. Blandt andet skulle bilen ikke have en parkeringsbremse, der virker på bakker. Kameraerne, der blandt hjælper med parkering, skulle ikke virke. Bluetoothfunktionen heller ikke.
»Du kunne give mig den her bil gratis, men jeg ville ikke have den, for der er så mange ting ved den, som irriterer for meget. Det er blandt andet kameraerne, der ikke virker, advarselslamperne blinker konstant uden grund – det føles som den bil med flest børnesygdomme nogensinde,« siger Marques Brownlee.
Han nævner i videoen, at Fisker Inc., som bilfirmaet hedder, ikke ville udlevere en bil til anmeldelse. I stedet skaffede han en igennem en Mitsubishi forhandler.
Angiveligt ville Fisker Inc. ikke have bilen anmeldt, da de har en stor softwareopdatering klar til bilen.