Ingen kontrol med kødets hygiejne: Fødevarestyrelsen advarer mod pølser

Nyheder
Det var pølser lavet af vildsvin, som bragte styrelsen på sporet af den ulovlige slagter. Foto: Shutterstock
En slagter har - ifølge Fødevarestyrelsen - ikke styr på sin papirer.

Lige nu læser andre også

Torsdag advarer Fødevarestyrelsen danskerne. 

Årsagen er, at medarbejder fra styrelsen onsdag fik kendskab til et ulovligt slagteri i Sønderjylland. Derfor advares der nu mod de slagtervarer, som er blevet solgt fra adressen. 

Det fortæller Fødevarestyrelsen.

"Forbrugere, som har købt vildsvinespegepølser fra adressen Gramvej 15 i Toftlund, bør levere varerne tilbage eller smide dem ud, advarer Fødevarestyrelsen."

Drev slateriet ulovligt

Det var et anonymt tip, der onsdag aften førte Fødevarestyrelsens Rejsehold til adressen Gramvej 15, 6520 Toftlund i Sønderjylland.

Herfra solgte ejeren af ejendommen spegepølser lavet på et vildsvin, som han havde skudt i Tyskland og taget med til Danmark.

Oven i hatten kunne ejeren ikke dokumentere, hvordan spegepølserne var produceret og opbevaret.

Endvidere havde hans virksomhed ikke den lovpligtige registrering hos Fødevarestyrelsen. Dermed har virksomheden ikke været underlagt Fødevarestyrelsens smileykontrol af blandt andet hygiejne og skadedyrssikring.  

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt fødevarer fra adressen, til at levere varerne tilbage eller smide dem ud.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig