Det kom som en stor overraskelse for Inger Støjberg selv, at hun blev kendt skyldig i retten, og dermed kunne se frem til 60 dages fængsel.
Dog kommer Inger Støjberg ikke til at se skyggen af en fængselscelle, da hun har fået lov til at afsone sin dom med en fodlænke, så hun fortsat kan passe sit arbejde.
Det fortæller Inger Støjberg selv i et nyhedsbrev, der i dag er blevet sendt ud til de danskere, der er på mailisten.
“Jeg er begyndt at afsone den dom på 60 dages fængsel, som Rigsretten gav mig.Jeg vil være ærlig og sige, at ventetiden har været lang, og jeg var derfor glad, da justitsministeren endelig fandt sagen frem i bunken, hvor den må have forputtet sig. Men nu er jeg i gang, og det er jeg rigtig glad for!” skriver Inger Støjberg, der til sidst afslører, at hun afsoner dommen med en fodlænke:
“Jeg accepterer selvfølgelig dommen og tager den med oprejst pande, og jeg afsoner nu med fodlænke, så jeg kan passe mit arbejde,” fortæller hun.
Foruden at drive hjemmesiden Inger.dk, hvor hun holder digital træffetid med danskerne, så arbejder Inger Støjberg som klummeskribent for Ekstra Bladet.
Det var desuden den 13. december 2021, at Inger Støjberg blev dømt skyldig i den blot sjette rigsretssag i Danmarkshistorien.
Årsagen til dommen skyldes, at Inger Støjberg gav ulovlige instrukser til at adskille asylpar.