Internettet gør grin med Danmark efter tilbagekaldelse af nudler: Læs de sjove kommentarer her

Nyheder
Foto: Fødevarestyrelsen
Foto: Fødevarestyrelsen
Internettet har ikke meget til overs for Fødevarestyrelsens beslutning.

Lige nu læser andre også

Mandag var Fødevarestyrelsen som bekendt ude at tilbagekalde nudler af mærket Samyang som følge af et alt for højt indhold af totalcapsaicin.

Faktisk indeholder nudlerne så voldsomt meget totalcapsaicin, at det kan føre til akut forgiftning - men det har internettet ikke meget til overs for.

For det faktum, at nudler, der brandes ved at være "spicy", kan være for stærke, har nu ført til forhånelse, skriver B.T.

Det var dog ikke helt sådan, det lød fra det sydkoreanske firma bag nudlerne.

"Vi forstår, at den danske fødevaremyndighed tilbagekaldte produkterne, ikke på grund af et problem med deres kvalitet, men fordi de var for stærke."

"Produkterne bliver eksporteret globalt, men det er første gang, de er blevet tilbagekaldt af ovennævnte grund," kommer det fra sydkoreanske firma bag nudlerne, Samyang, til BBC.

Men helt så fint beskrives hele situationen ikke af de Reddit-brugere, der huser det såkaldte "Spicy"-subreddit. En underside dedikeret til et specifikt emne, som i dette tilfælde stærk mad.

Her er nyheden også blevet delt, og der er kun latter til overs for Fødevarestyrelsens beslutning.

Du kan finde et udpluk af kommentarerne nedenfor:

´"Undskyld danskere, men vi er nødt til at joke med det, når jeres tolerance for stærkt mad er så lav, at regeringen (Fødevarestyrelsen, red.) er nødt til at involvere sig."

"Hold da op. Selv Buldak 2x (nuddelmærket, red.) er bare en mild frokost for mig. Danmark er svagt."

"Chili Klaus må være i gang med at planlægge et kup."

"Angrebet på København skal være brændende og voldsomt. Fyld jeres lommer med reapers (chilipeber, red.), vi rider ved daggry!"

Anbefalet til dig