Irak med direkte trussel mod Sverige: Der gør de, hvis Sverige brænder endnu en koran

Af: Ida Hansson

|

20/07/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den svenske ambassade i Bagdad blev natten til torsdag sat i brand.

Lige nu læser andre også

Kort efter midnat samledes hundredvis af mennesker uden for den svenske ambassade i Bagdad, oplyser Reuters. Godt en time senere blev ambassaden stormet, og demonstranterne satte ild til bygningen.

Billeder og videoer fra Bagdad viser røgskyer, der stiger op fra ambassadebygningen. Demonstranter viftede også med flag, mens røg kunne ses i baggrunden.

Irakisk politi har brugt vandkanoner for at får demonstranterne væk fra ambassaden, rapporterer AFP.

Iraks udenrigsministerium har fordømt hændelsen og siger i en erklæring, at landets regering har indsat sikkerhedsstyrker for at identificere personer og holde dem ansvarlige.

Udenrigsministeriet i Sverige skriver i en mail til svenske Expressen, at de er orienteret om situationen.

"Vores ambassadepersonale er i sikkerhed, og Udenrigsministeriet er i løbende kontakt med dem. Vi fordømmer alle angreb på diplomater og personale fra internationale organisationer. De irakiske myndigheder har ansvaret for at beskytte de diplomatiske missioner og det diplomatiske personale," skriver de.

Expressen har været i kontakt med Jessica Svärdström, den svenske ambassadør i Bagdad, som henviser til Udenrigsministeriet.

Truer med at bryde diplomatiske forbindelser

Torsdag gav det svenske politi tilladelse til en offentlig sammenkomst, hvor Koranen skulle brændes foran den irakiske ambassade. Det får nu Irak til at true med at bryde de diplomatiske bånd til Sverige, skriver SVT med henvisning til Reuters.

Det vil altså ske, hvis Koranen bliver brændt igen - og det har landet meddelt den svenske regering, oplyser nyhedsbureauet.

Anbefalet til dig