Irma melder ud: I denne uge venter der kunderne en anderledes oplevelse

Nyheder
Foto: Shutterstock
I denne uge er det anderledes.

Lige nu læser andre også

Kunderne får i denne uge en anderledes oplevelse, når de besøger Irma på Valby Langgade.

For det er 17 elever  fra Irma-butikker over hele København, der har overtaget butikken som led i deres uddannelse.

Resultatet er blevet en butik, der er mere aktiv på de sociale medier end normalt, og som holder et højt aktivitetsniveau med mange tilbud, smagsprøver på f.eks. plantebaserede drikkevarer fra Naturli´ og øl fra Mikkeler og fristende udstillinger.

Det oplyser Coop Danmark i en pressemeddelelse. 

Eleverne har selv planlagt alt: Lagt budgetter, skabt aktiviteter, planlagt markedsføring og vagtskema. Kun til lukketid er der faste medarbejdere fra butikken til at stå får lukning. Kunderne har taget godt imod elevernes Irma. Den første dag realiserede butikken et salg, der var 17 procent højere end budgetteret.

”Detailhandel handler at være fokuserede på kundernes behov. I Irma handler det derudover om at gå nye veje og være innovativ. Eleverne viser, at de har detailhandel i blodet og Irma i hjertet. Det lover godt for fremtiden,” siger Irmas direktør Jan Larsen.

Foto: Coop Danmark 

Nyt hold på vej 

”At kunne omsætte det man lærer på skolen til den virkelige verden, er utrolig vigtigt. Når man står med ansvaret for en butik, oplever vi, at vores elever får bundet en fin sløjfe på deres uddannelse og ser nogle af de teoretiske ting i nyt perspektiv – og samtidig er de utrolig innovative og kreative, hvilket er fantastisk at følge og giver vores kunder en god oplevelse ved at komme i Irma,” siger HR-chef Maria Hamm, Irma.

Det er 3. gang, at Irma gennemfører projektet, som er med til at gøre det mere attraktivt at blive uddannet i Irma. De tidligere år har det været i mindre butikker, men succesen har gjort det muligt at gøre det i en af kædens største forretninger.

Man kan opleve elevernes Irma på Valby Langgade frem til fredag kl. 17. Derefter holder de fyraften og fejrer ugen med burger og bowling.

Anbefalet til dig