Isabella gjorde chokerende fund i bananskræl: - Jeg var i panik

Af: Thea Andersen

|

14/11/2022

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
En 11-årig pige gjorde et chokerende fund i weekenden.

Lige nu læser andre også

11-årig Isabella Møller Nielsen fra Østjylland fik sig noget af et chok, da hun vågnede hun lørdag morgen.

I skrællen fra den banan, hun havde spist dagen forinden, fandt hun nemlig en edderkop i levende live.

"Jeg løb og skreg, da jeg så edderkoppen. Jeg var i panik, fordi jeg troede, at den havde været inde i bananen," siger hun Ekstra Bladet.

Det chokerende fund i weekenden gjorde både Isabella og hendes mor, Rikke Kathrine Kristiensen, bekymret. De var bange for, at det var en eksotisk og farlig edderkop, der gemte sig i bananen. Den frygt lagde Frederik Leck, der er edderkoppeekspert og naturformidler, dog hurtigt låg på. Han mener nemlig, at der er tale om en dansk art, der angiveligt er ikke er farlig. 

Derudover har han et godt bud på, hvordan edderkoppen er havnet i bananen.

"Den har formentlig kravlet rundt i en lagerhal eller lignende, hvor bananerne har været opbevaret, og har så hvilet sig på en klase. Edderkoppen har ikke fysisk været 'inde i bananen' - det er biologisk umuligt. Og de gnaver ikke hul for så at kravle ind i den. Den må have været i en sprække i skrællen, eller eventuelt i de mellemrum mellem stænglerne i en klase," fortæller han ifølge mediet. 

Og det giver både mor og datter ro i maven, lyder det.

Anbefalet til dig