Jacob Haugaard, der er komiker, musiker og tidligere medlem af Folketinget, er berømt for sin excentriske personlighed og sin evne til at underholde.
Alligevel handler han ind til dagen og vejen ligesom enhver anden borger, og nu sætter han i et interview med B.T. ord på sin shoppingadfærd.
Først og fremmest løfter han sløret for, hvilken supermarkedskæde han bedst kan lide:
"Selvom vi i området har både Rema 1000, en 365, en Føtex og Netto, så er Netto en af vores favoritter," lyder det.
Kan ikke holde sig fra det
Derudover fortæller den evigt populære komiker, at en fast bestanddel i hans køleskab er Stryhns grovhakkede leverpostej.
"Jeg er sådan én, der spiser for at leve og min kone Ilse lever for at spise. Hun laver også vidunderlig mad, men hvis det står til mig, så er det Stryhn’s grovhakkede. Den kan jeg godt lide," forklarer Jacob Haugaard.
Men det er ikke kun leverpostejen, der fylder hans indkøbskurv, for han er også god til at lave impulskøb.
Impulskøb
Jacob Haugaard indrømmer, at han næsten altid ender med at købe ting, han egentlig ikke har brug for, når han handler ind.
Op til halloween kan han for eksempel finde på at købe figurer, der kravler hen ad gulvet med blinkende øjne og siger 'bwadr'.
På trods af sin kærlighed til impulskøb, er der visse ting, han ikke vil bruge sine penge på.
Det gælder blandt andet mel, som han ikke benytter sig af, da han aldrig bager.
Det er bestemt ikke først gang, at B.T. har talt med en dansk kendis om vedkommendes indkøbsvaner. Blandt andet har Janni Ree tidligere stillet op til interview, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.