Jacob Risgaard løfter sløret for ny sæson: Har aldrig været vigtigere

Nyheder
Foto: Per Arnesen / DR
Nu kan seerne godt begynde at glæde sig.

Lige nu læser andre også

I sidste sæson bestod  "løverne" af Jesper Buch, Jacob Risgaard, Jan Lehrmann, Christian Arnstedt og Mia Wagner - og i den kommende sæson bliver det de samme fem løver, der skal tage imod de håbefulde iværksættere i Løvens Hule.

Det bekræfter produktionsselsskabet United, der står bag programmet, overfor B.T.

Hvis man spørger Jacob Risgaard, så har det faktisk aldrig været vigtigere, at der bliver investeret i danskernes gode ideer.

"Det har aldrig været vigtigere at investere i de gode ideer i Danmark. Covid-19 har gjort det historisk svært at få gang i startups virksomheder. Så jeg har den helt store tegnedreng med denne gang," lyder det fra Jacob Risgaard til B.T.

Særdeles populær

Jacob Risgaard har været med i programmet siden 2015 og han har gjort sig særdeles populær hos danskerne - faktisk så populær at han er danskernes "favorit-løve". 

Tidligere i år har YouGov nemlig foretaget en undersøgelse for B.T., som taler sit klare sprog omkring, hvilken løve der er mest populær.

716 danskere i et repræsentativt udsnit, der alle har set Løvens Hule, er blevet spurgt om, hvilken løve der er deres favorit. Og her indtager Jacob Risgaard altså førstepladsen med 30 procent af stemmerne.

Det er noget som i den grad glæder ham:

“Jeg har sgu aldrig vundet noget før. Sidste år vandt jeg en forårspris, som så blev aflyst på grund af corona. Og så er det sgu godt nok at han ligger nummer to, så hans ego ikke bliver for stort,” siger Jacob Risgaard og refererer til hans gode ven og løve-kollega Jesper Buch. 

Jacob Risgaard lægger heller ikke skjul på, at han er både glad og stolt over førstepladsen. Til B.T. fortæller han, at han er stolt og beæret over, at danskerne har taget ham til sig. 

Med 24 procent af stemmerne indtager Jesper Buch andenpladsen.

 

 

Anbefalet til dig