Jagten blæses i gang: Nu slås disse pelsbolde ihjel

03/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

Vombatterne bliver nu jaget vildt. Foto: Shutterstock
Nu har landmænd fået tilladelse til at slå et stort antal vombatter ihjel.

Mest læste i dag

Det har længe været et lokalt ønske, at få lov til at skyde de vombatter, der holder til i området Yorke Peninsula i Australien. Nu er tilladelsen dog officielt givet og jagten kan gå i gang. 

Det fortæller ABC

Tilladelsen kommer fra The South Australian Department for Environment and Water, som har valgt at udstede en officielt tilladelse efter, at flere vombatter er blevet skudt ulolivt. 

Et af dyrene blev ligefrem stenet ihjel af en lokal politibetjent. 

Nu håber man, at dyrene i fremtiden vil blive aflivet på en mere human måde. 

"Ejeren af Point Pearce Aboriginal Lands Trust har ansøgt og fået tilladelse til at destruere vombatter på en human måde," skriver en repræsentant for The South Australian Department for Environment and Water.

En torn i øjet på landbruget

Det er især landmændene, der ikke bryder sig om vombatterne. De har nu fået tilladelse til at slå 200 vombatter ihjel. 

Forsker Mike Swinbourne fra univeritetet i den australske by Adelaide kan dog ikke nikke genkende til problemet. Han har svært ved at se, hvordan det antal vombatter, som bor i regionen, kan lave så store problemer. 

Han udtaler til ABC: 

"De fleste kolonier er meget små og isolerede fra hinanden, så der er faktisk ikke noget problem. Der er måske mellem 600 og 800 vombatter i hele Yorke Peninsula, så når du giver tilladelse til at dræbe 200 er det 30 procent af hele populationen. Der er intet, der gør det okay at dræbe så mange."

 

Anbefalet til dig