Jake Gyllenhaal udtrykker sin kærlighed til dansker

03/02/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
“Jeg er taknemmelig for dig” skriver Hollywood-stjernen.

Mest læste i dag

Alle kan lide at få komplimenter - især hvis det er fra dine idoler. Og netop rosende ord og kærlighed er hvad den danske skuespiller, Dar Salim fik med på vejen af en af Hollywoods største.

Det skriver Se og Hør.

Inden længe kan Salim opleves i Hollywood-krigsfilmen “The Covenant” hvor han spiller overfor ingen ringere end talentet og charmebøffen Jake Gyllenhaal. 

Og ud fra hvad de to skuespillere har at sige om hinanden, så virker det til at optagelserne på filmen ikke bare medførte et godt arbejdsforhold, men også dyb respekt for hinanden som kunstnere.

I et opslag på hans private Instagram-konto deler Gyllenhaal filmens første trailer - og han dedikerer også en del af rubrikken til den danske skuespiller, hvor der er rosende ord med på vejen.

“Jeg er beæret over at være med i Hr. Ritchie’s ekstraordinære film sammen med den fantastiske Dar Salim” udtaler han sig på profilen.

Og den positive energi viser sig at have smittet af på Dar Salim, der gengælder kærligheden i kommentarfeltet på Gyllenhaal’s billede.

“Du skal aldrig møde dine helte". Det kunne ikke være længere fra sandheden i dag! Sikke en fornøjelse at arbejde sammen med nogle af verdens bedste foran og bag kameraet. Jeg er evigt taknemmelig for den legendariske Guy Ritchie for at give mig den her mulighed, og for den bedste kollega, man kunne ønske sig, Jake Gyllenhaal, en skuespiller i verdensklasse” skriver danskeren.

Og hurtigt efter besvarede den Oscar-nominerede amerikaner på kommentaren:

“Jeg er taknemmelig for DIG. Æren var min. Jeg kan ikke vente på, at folk får lov at se dig i den her film!”

“The Covenant” får premiere i biograferne til april. Filmen er instrueret af Guy Ritchie, der tidligere i hans karriere blandt andet har lavet filmene “Rub, stub & to rygende geværer” og de to seneste “Sherlock Holmes” film.

Du kan se Gyllenhaal's rosende ord om den danske stjerne i Instagram-opslagene her:

Anbefalet til dig