Janni og Karsten Ree var begge utro: Her er historien om deres turbulente start

Nyheder
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Det har netop set dagens lys, at Janni og Karsten skal skilles.

Lige nu læser andre også

Ree-parret mødte hinanden for første gang i 2013, og allerede to år senere blev de gift på Rudersdal Rådhus.

Nu ser det dog ud til, at deres ægteskab har nået sin vejs ende.

Efter 11 års samliv og ni års ægteskab er kærligheden brast mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue.

Det skriver Ekstra Bladet. 

"Jeg bekræfter, at jeg har bedt Karsten om skilsmisse," siger Janni og tilføjer, at beslutningen har været under opsejling i noget tid.

Allerede den 9. juli i år afleverede hun et brev til Karsten, hvor hun gjorde det klart, at hun ønskede at blive sat fri, og ifølge SE og HØR har rigmanden efterfølgende søgt om skilsmisse.

Mens formaliteterne går sin gang, spoler vi tiden tilbage til dengang, parret mødtes - for det gik forløb heller ikke helt efter bogen.

Da Karsten og Janni mødtes tilbage i 2013 var de nemlig begge to optaget.

De havde set hinanden ved flere sammenkomster, og en dag bliver Janni så ringet op af Karstens kammerat, Axel Juhl Jørgensen, der på vegne af DBA-milliardæren inviterer hende til Caribien.

"Jeg blev lidt stødt over det. Jeg var jo forlovet, så jeg takkede nej. Men Karsten er vedholdende, så han sagde: ’Du har en time til at tænke over det, for så ringer jeg dig op igen’. Men mit svar var stadig nej," har Janni tidligere udtalt til B.T.

Begge var utro

Efter at Janni Ree takkede nej til tilbuddet, skulle man ikke tro, at der var mere at komme efter, men et par måneder efter mødtes Janni og Karsten igen til et større arrangement - og denne gang ankom de begge alene.

Janni Ree har førhen fortalt til Femina, at det var ved dette møde, at det endte med at gå galt:

"Vi hører Enrique Iglesias, kigger hinanden dybt i øjnene og får nogle sjusser. Karsten har også en kæreste, så det er lidt forbudt, men det ender med, at vi er sammen."

Den store ups'er fra de to kendisser endte med at blive starte på et 11 år langt kapitel, som nu er nået til vejs ende.

Anbefalet til dig