Janni Pedersen åbner op: Modtager hadbeskeder dagligt

Nyheder
Foto: Claus Troelsgaard/ TV 2
Det gør ondt på Janni Pedersen, når hun modtager hadefulde beskeder, som blandt andet læser, at hun blot er en dukke, der læser op.

Lige nu læser andre også

Janni Pedersen valgte i april at stå frem i Go' aften Live med sine mange fortællinger om hadbeskeder, som hun havde modtaget, da hun håbede, at hun dermed ville kunne nå ud til dem, der sad bag skærmen og skrev onde ting til hende.  

Hun er blandt andet blevet opfordret til at komme Botox i "furerne" og til at "få fjernet den mega vorte på højre kind".

Efterfølgende valgte Janni Pedersen dog at være mere åben omkring de traumatiserende beskeder, der har fulgt hende, herunder beskeder som: 

"Janni er den mest selvglade person. Det er godt, hun er kommet væk fra Go' morgen. Hun skulle altid kloge sig, og hendes tøjsmag er forfærdelig. Find en hårstil, der kan dække den høje pande." 

Ovenstående blev læst højt af Janni Pederson og Lasse Sjørslev i Go' aften Live for seerner, hvilket blot er én af mange onde henvendelser, hun har fået i sin indbakke, som efterhånden tæller omkring hver tiende besked. 

Janni Pederson opdagede, at det både var unge og gamle, begge køn og alle uddannelsesniveauer, der sendte hende hadefulde beskeder. 

"En dag tjekkede jeg en kvinde, der havde skrevet en grim besked til mig, og det viste sig, at hun havde haft adskillige højtstående stillinger rundt omkring i verden. Hun så virkelig sød ud og lignede lidt min mor. Jeg forstod ikke, hvorfor hun havde skrevet til mig, for jeg ville forvente, at en kvinde som hende netop ville vurdere mig på min faglighed. Det gjorde mig ked af det, fordi jeg ikke kunne forklare det med, at hun ikke vidste bedre," siger hun ifølge B.T.

Hun har dog ellers altid gjort sit for at fremgå så neutral som muligt, når hun ruller over tv-skærmen, hvor hun hverken bruger makeup eller ifører sig noget, der skulle være iøjnfaldende. 

"Jeg forsøger at være tilstræbt objektiv, når jeg sætter mig ind i studiet, og jeg deler ikke alt muligt fra min barndom. Selvfølgelig har jeg måttet dele ting om mig selv, særligt nu, hvor min mand og jeg er begyndt at skrive bøger, men jeg har altid helst villet være neutral, når jeg sad i studiet, så folk tolker mindst muligt på mine spørgsmål og det, jeg rapporterer," kommer det fra Janni Pedersen. 

Anbefalet til dig