Janni Pedersen med vild nyhed: Scorer stort job

24/02/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Claus Troelsgaard/ TV 2
Nu deler Janni Pedersen en stor nyhed - og hun er ikke i tvivl om, at det bliver en fest.

Mest læste i dag

Det er ikke længe siden, at Janni Pedersen takkede af i Go' Morgen Danmark. Det var en tårevædet afsked, efter at have vikarieret for kollegaen Louise Wolff, som har været på barsel. 

Planen var, at hun skulle tilbage på TV 2 News, samt være krimireporter og vært på programmet Station 2 og krimiprogrammet Bag forbrydelsen. 

Nu afslører hun dog en stor job-nyhed, som faktisk også byder på en ægte genforening. Det skriver SE & HØR.

Janni Pedersen skal nemlig sammen med Lasse Sjørslev fremover være værter på Go' Aften LIVE på TV 2. 

Sammen med Natasja Crone og Abdel Aziz-Mahmoud skal de være værter på det populære program, mens at Simi Jan og Christian Degn også indimellem vil tone frem, når programmet ruller over skærmen.

Både Janni og Lasse tager orlov fra TV 2 News for at kunne sende direkte fra studiet i Tivoli i stedet.

Det er ikke første gang at de to danner par på skærmen. For tre år siden sad de to ved siden af hinanden i News-studiet. 

Der er da heller ingen tvivl om, at Janni glæder sig til, at blive genforenet med Lasse. 

"Det bliver en fest at være makker med Lasse igen. Vi har haft en tv-pause i tre år, men det er helt rigtigt for os at tage en tur sammen igen. Lasse og jeg supplerer hinanden så fint, både som venner og som kolleger," lyder det fra Janni Pedersen.

God kemi

Det gik heller ikke manges næser forbi, at de to har det særdeles godt sammen. Op til flere gange har de to både drillet hinanden og haft svært ved at holde latteren tilbage - hvilket også har resulteret i, at klip fra deres programmer ofte er endt i programmet "Natholdet". 

For mange seere er det sikkert en dejlig nyhed at Janni snart vil være at finde på skærmen i Go' Aften LIVE. Hun var hvertfald meget populær i Go' Morgen Danmark, hvor seerne udtrykte at de ville komme til at savne hende.

“Vi kommer også til at savne dig.”

“Du har været knald god på Go Morgen Danmark, stort tab, at du stopper.” 

“Du har været så god, Jannie. Elsker dit herlige grin, som kommer lige fra hjertet.”

“Du bliver savnet på holdet i 2021.”

Disse var blot nogle af kommentarerne til et opslag på Instagram, om Jannis afsked i programmet. 

 

 

 

Anbefalet til dig